Projekter

Sumbawanga

Brødrekirken i Rukwa
Brødrekirken i Rukwa stift har ca. 60.000 medlemmer. I 1969 var der 3.000 medlemmer. I tiden fra 1978 og til i dag har LM haft 30 missionærer og mange volontører i Rukwaområdet.

Sumbawanga
Brødrekirken driver et teologisk seminarium i byen Sumbawanga, der har en afgørende betydning for uddannelsen af evangelister, medarbejdere i kvindearbejdet og præster. Der er brug for undervisning og uddannelse. Peter og Anne-Lene Olofson arbejder der som lærere.

Anne-Lene underviser alle klasserne i engelsk, hvilket er en forudsætning for, at de kan få gavn af de mange engelske bøger i biblioteket.

Peter underviser i teologi og musik, så de kan få glæde af alle de solide salmer, der er i kirkens salmebog, men som ingen eller meget få kender.

Kvindearbejde
Anne-Lene Olofson står for arbejdet blandt kvinderne på seminariet og lærerkollegaernes hustruer blandt andet med strikkeklub og bibelkreds hver uge.

Støtte til Brødrekirken
Brødrekirken i Rukwa stift har et omfattende og vidtforgrenet arbejde i gang. Udover omkostningerne til missionærerne giver LM et direkte tilskud på 20.000,- til kirken i 2012. 

Læs mere
Hvad betyder to knækkede kileremme