Projekter

Mekane Yesus Kirkens arbejde

LM støtter Mekane Yesus Kirken med et årligt bloktilskud som hjælp til kirkens vidt forgrenede arbejde.

Kirken er et Guds under i vor tid. Det er en af de lutherske kirker i verden, der har oplevet den største vækst, endda under lang tid med modstand og forfølgelser.

Kirken er godt 50 år gammel. Den er vokset fra ca. 20.000 medlemmer i 1959 til over 5 mill. i dag.

Alligevel er der stadig folkegrupper inden for landets grænser, som evangeliet ikke er nået til. Det skyldes enten islam eller fordi nogle stammer geografisk har været isolerede i afsides liggende egne.

Vil du støtte Mekane Yesus Kirkens enorme arbejde, så øremærk din gave hertil.

Læs om hvordan evangeliet kom til Kara-folket, som for nylig har fået en kirke.