Pressemeddelelser
Regeringen må handle nu i sag om krænkelse af religionsfriheden i Afghanistan
Den danske regering må kræve reel religionsfrihed i Afghanistan og omgående gå aktivt ind i sagen om de to kristne mænd, der risikerer at blive henrettet, fordi de er konverteret fra islam til kristendommen.
Vi er vidne til, at religionsfriheden undertrykkes massivt i en række lande. Hvis den danske regering mener noget med festtalerne om kampen for de grundlæggende menneskerettigheder, så må udenrigsministeren handle nu.
Den danske regering har en særlig forpligtelse, fordi vi med vores krigsdeltagelse i Afghanistan officielt støtter den afghanske regering. Derfor må udenrigsministeren fortælle præsident Hamid Karzai, at en henrettelse af de to kristne mænd vil betyde, at vi ikke længere kan støtte det afghanske regime militært.
Et markant initiativ fra den danske regering vil også ligge helt i forlængelse af dansk udenrigspolitik, hvor overholdelse af menneskerettigheder har høj prioritet. I den sammenhæng er religionsfrihed et overset element, som fortjener langt større opmærksomhed.
Ifølge Kristeligt Dagblad risikerer den 46-årige Said Musa og den 25-årige Shoaib Asadullah at blive henrettet allerede i denne uge. Said Musas "forbrydelse" består i, at han konverterede til kristendommen for ni år siden. Shoaib Asadullah gav i november 2010 en kopi af Det nye Testamente til en muslimsk ven.
Den afghanske grundlov garanterer formelt borgerne religionsfrihed, og styret har ikke siden Taleban-regimets fald i 2001 straffet nogen med døden på grund af religion. Den udvikling må ikke rulles tilbage.
10. februar 2011.
Luthersk Mission / generalsekretær Jens Ole Christensen
Indre Mission / generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen
Evangelisk-luthersk Missionsforening / generalsekretær Paul Otto Kjøller
Evangelisk Alliance / formand Peter Götz
Evangelisk Luthersk Netværk / formand Henrik Højlund
Kristeligt Forbund for Studerende / generalsekretær Robert Bladt
Menighedsfakultetet / fakultetsleder Jørn Henrik Olsen
Dansk Bibel-Institut / rektor Børge Haahr Andersen
Lagt på nettet d. 12. februar 2011 af Ditte Olsen


... og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne.
Johannes' Åbenbaring 20,12




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










