Personligt

Foto: Mathias Bruun

Kan ikke mærke Gud midt i sygdom

27/2/2020 | Ole Solgaard, os@dlm.dk
”Det værste var tanken: ’Får jeg det mon nogensinde bedre igen?’ Jeg havde mange negative og opgivende tanker,” fortæller 26-årige Mathias Bruun

Mathias Bruun fra Aarhus har i seks år døjet med kronisk hovedpine i alvorlig grad. Der var en langsom bedring undervejs, men for et år siden havde han et lille styrt på ski og fik en slem hjernerystelse.

Nu er hans helbredstilstand slået tilbage til start.

Symptomerne er kvalme, tinnitus, tunnelsyn og svimmelhed.  De første fem måneder magtede Mathias ikke andet end lige at købe ind, høre lydbøger og have ganske korte besøg.

Hjernerystelsen medførte et års sygemelding fra studiet.

”Jeg troede, Gud var der, men jeg kunne ikke mærke, at han hjalp mig. Jeg var frustreret over, hvor Gud var henne," uddyber Mathias.

"I to måneder bad jeg hver dag Salme 22 med de fortvivlede ord: ’Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?’ Hvad skulle det hele til for? Og jeg følte ingen respons og svar fra ham.”

Mit forløb ligner bare et stort minus

Når andre kristne velmenende sagde: ”Gud har sikkert en plan med det”, oplevede han det på ingen måde som en trøst. Det føltes som en forhastet konklusion på et problem, som de knapt nok havde sat sig ind i.

”Jeg oplever min lidelse som tom og meningsløs. Jeg er klar over, at Gud kan bruge lidelsen til at fastholde i troen. Dommerbogen i Bibelen viser for eksempel, at Gud kan bruge lidelse til noget godt," siger han.

"Men i mit tilfælde kan jeg ikke få ligningen til at gå op. Mit forløb ligner bare et stort minus.”

Mathias er overbevist om, at Gud er levende og har skabt ham. Han glæder sig over at høre, hvordan Gud griber ind i andres liv, også med helbredelse.

Men han kan ikke mærke, at Gud har hjulpet ham selv i denne situation.

Skal ikke pynte på virkeligheden

”Jeg er i en dyb dal, hvor livet er surt, og Gud føles fjern. Men midt i det hele har det været godt for mig at have gode venner og være med i det kristne fællesskab, hvor jeg ikke skal pynte på virkeligheden.” 

”Folk var gode til at skrive til mig og komme på besøg, og der blev ofte bedt for mig til møderne. Da jeg fik samlet mig kræfter til at komme til LMU-møde, var de interesserede og viste omsorg for min situation,"  fortæller Mathias, der kommer i Aarhus LMU. 

"Der har været plads til at komme, selv om jeg græd og så dårlig ud.”

De sidste otte måneder har det hjulpet ham både fysisk og psykisk at cykle og dyrke motion, indtil han ikke kan holde hovedpinen ud længere.

Den 1. februar genoptog Mathias den afsluttende del af sit studie på Aarhus Maskinmesterskole.

Mange hverdage er hårde at komme igennem. Hovedpinen gør, at han må fokusere på at passe studiet, selv om han kunne ønske også at have overskud til venner, sport og fritidsaktiviteter eller til at læse en god bog.
 

Majken Juhl

Vi er en broget samling unge, hvor drengene er bonderøve, og hvor snakken i pausen oftest går på traktorer, biler, landbrug osv., mens pigerne er studerende og belæste....

Bog: Ord fra Guds hjerte
Flemming Stidsen, red.
426 forkyndere, 1.785 tilhørere fra 11 organisationer har bidraget til Projekt God Forkyndelse. Undersøgelsen...