Personligt

Ali Adnan Khadim hedder nu Daniel Christiansen

Jesus kaldte mig fra Irak for at frelse mig

3/10/2018 | Kaja Lauterbach; kl@dlm.dk
Kærlighed, interesse, venlighed og gæstfrihed gjorde Daniel nysgerrig på kristendommen

Den 19. august i år blev irakiske Ali Adnan Khadim døbt i Hillerød Frimenighed og kalder sig nu Daniel Christiansen

Selv om han bor på Udrejsecenter Kærshovedgård i Jylland, og står over for en uvis fremtid, finder han fred i sin nye kristne tro.

”Nu hvor jeg er blevet døbt, er Jesus fuldt ud i mit liv og i mit hjerte. Min sjæl er nyfødt, og derfor har jeg valgt et nyt navn. Det er nu hans vilje – og ikke længere min egen – der styrer mit liv.”

Nysgerrighed

Daniel kom til Asylcenter Auderød i oktober 2015 fra Irak, som han var flygtet fra på grund af politiske problemer. Her mødte han en kristen frivillig, Birgitte Nielsen fra Hillerød Frimenighed. Daniel hjalp hende med at oversætte og også med at sortere tøj.

Mens de arbejdede sammen, talte de ofte om religion, tro og kultur. Daniel fortalte om sin muslimske tro, og efter et stykke tid, begyndte Birgitte at fortælle om sin kristne tro.

Da Daniel et stykke tid senere blev sendt til et asylcenter i Frederikshavn, gav Birgitte gav ham en bibel i afskedsgave. Han begyndte at læse i den med den hensigt, at han ville bevise, at hun tog fejl.

Daniel mærkede, at det begyndte at forandre noget, og det startede en krig inden i ham.

Birgitte havde i et stykke tid sendt bibelvers til Daniel i en lukket gruppe på et socialt medie. Det bad han hende holde op med uden at fortælle om kampen i hans sind. Han sagde bare, at han var træt og ikke orkede at forholde sig til det.

Daniel havde aldrig oplevet den vrede i sig før. Han følte et dybt had mod sig selv, og en nat vågnede han og ønskede bare at slå sig selv ihjel.

”I den situation bad jeg til gud, selv om jeg hadede ham. ’Lad mig være. Jeg ønsker bare at få fred.’ Og pludselig følte jeg en dyb fred indeni,” siger han.

Jesus hjælper

”Fra da af sagde jeg til Jesus: ’Hvis det er dig, der kalder på mig, må du give mig et tegn på, at det virkelig er dig.’”

Kort tid efter drømte han, at han stod i et hus nedenfor en trappe op til første sal. Et lys skinnede ned, og han ønskede at gå op, men hans ben var som frosset fast.

”Jeg råbte til gud: ’Hjælp mig!’, og en mand kom og stillede sig ved min side. Jeg så ikke hans ansigt, men han tog min hånd og sagde: ’Du skal ikke være bange. Jeg er med dig.’ Og så gik vi sammen op ad trappen til lyset,” fortæller han.

”Da jeg fortalte Birgitte det, sagde hun: ’Det var jo Jesus, der kom og hjalp dig.”

Daniel har haft mange kampe på sin vej frem til den kristne tro.

En aften, hvor han sad og læste i sin bibel, bad han Jesus om at vise ham et tegn gennem sit ord. Pludselig oplevede han igen, at hans hånd bevægede sig, uden at han kontrollerede den. Den begyndte at bladre og endte på Matt 6,25: ”Vær ikke bekymret.”

”Det gjorde mig så glad, og jeg begyndte at græde og prise Herrren Jesus, fordi han lever,” siger han.

”Han fjernede mine bekymringer om fremtiden, der er meget usikker. Jeg ved ikke, hvad fremtiden vil bringe, men jeg ved, at Gud har en plan. Han kaldte mig helt fra Irak, fordi han ønskede at frelse mig, og han skal nok tage sig af alt, hvad der sker.”

Af Ditte Olsen

”Hvis vi ikke fik hjælp fra menigheden og andre udefra, ville vi ikke have nok gevinster og ting til auktionen”, siger Anne-Lene Christensen fra Bylderup Bov, når hun skal...

Forside til bogen Skabt som kvinde
Ute Buth
Personligt er jeg ikke meget til “kvindebøger”, men jeg sidder tilbage med en følelse af begejstring efter at...