Personligt

Fik kaldet til mission på en tagryg

19/11/2018 | Rasmus Roager
Rasmus Roager var selvstændig tækkemand, da Gud kaldte ham til nomademission

Da Stine og jeg i 2007 forlod Iringa som volontører for LM, så vi på hinanden og sagde, at hvis vi nogensinde skulle til Tanzania igen, kunne det være spændende at være med i det nomadearbejde, som Agnes og Carsten (Rahbek, red.) stod i. Jeg er sikker på, at Gud allerede dengang lagde arbejdet i vores hjerter.

Da vi kom hjem til Danmark, fik vi travlt med at etablere os med hus, børn og jeg med eget tækkefirma og Stine en jordemoderuddannelse.

Det var, som om vores liv i Danmark på mange måde kørte på skinner. Jeg brugte nok også lidt for meget energi på mit arbejde, og tankerne om, at Gud ville kalde mig til mission, lå langt væk.

Men på den anden side var det, som om noget manglede i vores liv.

På et tidspunkt begyndte jeg at lytte til prædikener fra ”Lyset og Livet”, når jeg kørte frem og tilbage fra arbejde – og nogle gange også, når jeg arbejdede oppe på taget.

En dag slog det mig som lyn fra en klar himmel, da jeg sad oppe på tagryggen. Jeg husker det tydeligt. Det var på et hus i Blåvand i foråret 2015.

Pludselig blev jeg overbevist om, at vi ikke var dér som familie, hvor Gud ville have os. Det var en meget stærk oplevelse.

Om aftenen fortalte jeg det til Stine.Jeg kunne næsten ikke få ordene over mine læber, for jeg vidste, at det ville betyde store ændringer i vores ellers så fredelige familieliv.

Men jeg fik det sagt. Og det blev tydeligt, at Stine har haft kaldet, siden hun var barn, og ikke været i tvivl om det. Hun ventede bare på, at jeg måtte se kaldet klart. 

Derefter kontaktede vi LM for at se, om vores kald til international mission var rigtigt. Jeg fandt ud af noget helt fantastisk.

Da vi fortalte mine forældre, at vi nok skulle flytte til Tanzania som missionærer, sagde min mor, at det vidste hun da godt. Da hun var yngre, havde hun selv kald til at blive missionær, men det blev ikke til noget. Hun havde ventet hele sit liv på, at et af hendes egne børn ville blive sendt ud i stedet for.

AF KAJA LAUTERBACH

LM-kredsen i Rødovre er ikke ret stor, men med jævne mellemrum samles en større gruppe til møderne. Så har de nemlig fælles arrangementer med LMU.

Den 28. februar...

Forside: Duften af Edens Have
Børge Haahr Andersen
”Det følgende handler om småtterier fra min lille verden. Men dybest set handler det, som jeg ser det, om duft...