Christian Engmark, Jette Gøjsen Christensen m.fl.
LM Musiks nyeste udgivelse En fantastisk påske – da Eli mødte Jesus er en påskemusical for børn. Vi følger dre...

Ung Uge med bedecontainer, uldtrøjer og 150 meters løb i knæhøjt vand

billede af container
På lejren blev der sat en container op, hvor man kunne bede for verdens forfulgte (foto: privat)
En bedecontainer og et forhindringsløb i militær stil var med til at gøre Ung Uge på Haderslev Næs både sjov og indholdsrig

03. august 2015 / Eva Marie Fredensborg Hansen

Selvom uldtrøjer og paraplyer supplerede sommertøjet, var Ung Uge på Haderslev Næs (red: camping med bibelundervisning og aktiviteter for unge) stadig fyldt af højt humør, indholdsrige møder og et dejligt fællesskab

En container til bøn med fokus på verdens forfulgte

Bedecontaineren har efterhånden indtaget sin plads som fast inventar på Ung Uge. Et nyt pift i år var, at det blev flyttet til en container, hvor det før har foregået i et telt. 

Rundt på væggene hang blandt andet verdensrangslisten over de 50 mest forfulgte lande, informationer og vidnesbyrd fra nogle af de lande, hvor forfølgelsen er værst, samt en liste over alle verdens lande så man kunne bede for hvert enkelt land.

En gammel sofa, bibler og en skål med bønner og mulighed for at skrive sine egne bønner som andre så kunne bede for, gjorde den ellers kolde container til det perfekte sted at bede.

”I hverdagen kan det nogle gange være svært at få sig taget tid til at bede og når man endelig får taget sig sammen til det, er der så meget som let kan distrahere en. Der var det dejligt på Ung Uge at have et konkret sted at bede, et sted hvor bøn var det eneste fokus,” udtrykte en Ung-Uge-deltager sig om bedecontaineren.

Fra onsdag morgen kl. 9.00 til torsdag morgen kl. 9.00 var der i bedecontaineren 24 timers uophørlig bøn.

Masser af fysiske udfordringer i bedste militærstil

Et andet arrangement på Ung Uge i år var Adventure Race planlagt af Astrid Hadberg, som i flere år har været i forsvaret.

Her blev deltagerne udsat for løb spækket med fysisk udfordring, der blandt andet indebar 150 meters løb i knæhøjt vand, træklatring, balancering på træbjælker hen over to containere og kravlen under det ene og det andet – Alt sammen på tid!

Deltagerne gik højt op i det! Der blev svedt, løbet og kæmpet og det hele blev rundet af med præmieoverrækkelse.

Så selvom der på Ung Uge i år måske ikke var sommervejr hele tiden, så var der i hvert fald sommerstemning!

 

Tilføj kommentar