Tænker du på at rejse udenlands som missionær?

Stil dine spørgsmål, eller få en uforpligtende snak med LM’s missionskonsulenter:

Bent Olsen, 4157 8237
Christian Lund Pedersen, 4820 7673
Reidar P. Poulsen, 4820 7675

Til Cambodja for at sprede glæden over Bibelen

Billede af familien Christensen
Andrea og Brian Christensen og deres to børn rejser til Cambodja for at arbejde med bibelundervisning (foto: privat)
Familien Christensen rejser til Cambodjas hovedstad den 16. august. Parret skal arbejde med bibelundervisning for studenter.

05. august 2015 / Nicklas Lautrup-Meiner: NLM@DLM.DK

Det var en stillingsannonce i Tro & Mission og på LM's Facebook-side, som fik Andrea og Brian Christensen til at overveje, om de skulle være missionærer i Cambodja.

Efter lang tid med spekulation og bøn blev de overbeviste om, at det er det, Gud vil, at de skal gøre.

"Vi har ikke haft et superklart missionærkald, men vi har hele tiden haft et ønske om at være, hvor Gud vil have os," siger Brian Christensen.

Vil sprede glæden over Bibelen til unge mennesker

De sidste tre år har Andrea Christensen arbejdet som junior/teenkonsulent i LM's Børn og Unge. Hun håber, at hendes erfaring kan bidrage ind i det arbejde for børn, der foregår i den lutherske kirke i Cambodja.

"Jeg vil rigtig gerne være med til at sprede bibelglæde," fortæller hun.

Arbejdet med undervisning for unge er noget, de begge har erfaring med. Brian Christensen kommer nemlig fra en stilling som gymnasielærer i Aabenraa.

Har lært om kultur og identitet på missionærkursus

En af de store udfordringer bliver at skulle finde ind i det cambodjanske samfund. Sammen med deres børn har parret været på forberedelseskursus i England, hvor de har lært om kultur og identitet.

"Man skal på forhånd indstille sig på, at mange ting først lykkes tredje gang", fortæller Andrea Christensen og forklarer, at den viden kan spare en for mange frustrationer.

Parret glæder sig dog over, at et andet af LM's missionærpar, Christina og Kent Andersen, allerede har været i landet i et år. Familien Christensen ser det som et stort privilegium at kunne trække på deres erfaring.

 

LM har været aktive i Cambodja i over ti år. LM arbejder blandt andet med sundhedsarbejde, missionsarbejde blandt studerende, bibelundervisning og i en børnehave for børn af tidligere prostituerede.

Læs mere om LM's projekter i Cambodja her.

Tilføj kommentar