Seniorer på vej til Himlen

foto: Gruppesamtale på Seniorlejr
Christina Nissen (nr 2 fra højre) fortalte om salmedigteren Brorson med en engageret samtale til følge. Foto: Ulla Jacobsen
Om at være på vej til Himlen var temaet for seniorlejr på Sønderjyllands lejrsted Solbakken den 26.-29. maj.

19. juni 2015 / Ulla Jacobsen

I de tre døgn, lejren varede, havde de cirka 40 seniorer rig mulighed for lytte, synge, snakke, spise, gå ture, spille og nyde den pragtfulde udsigt over Lillebælt.

Lejrens ældste deltager, 89-årige Louise Christensen, bor i Arnum. Hun var de første fem år, lejren blev afholdt, medhjælper i køkkenet, og hun glædede sig meget over at være med.

En integreret flygtnings livshistorie

Congoleseren Emile Djonga, der måtte flygte fra krig for at redde sit liv, lukkede os ind i sit liv og sine smerter.

Vi hørte om, at hans kristne netværk har haft afgørende betydning for hans gode integration. Emile arbejdede i Congo som sygeplejerske og sygeplejelærer. I Danmark har han taget Social- og sundhedshjælperuddannelsen og arbejder i dag i hjemmeplejen.

Han har nu boet 6 år i Danmark uden at vide, om hans kone og deres seks børn lever. Derfor sluttede han af med, på sit modersmål fransk, at synge Salme 142, som er hans smertestillende medicin i savnet af hans familie.

Johannes Tychsen i samtale med Emile Djonga

Et fællesskab, der når helt ind i Himlen

”Det bedste ved lejren er fællesskabet i Jesus,” siger Marie Keller fra Rødekro, der har været med fire gange.

”Vi kan snakke om de mest intime ting, og det kristne fællesskab rækker længere end til det menneskelige – det når ind i fremtiden.”

Johannes Tychsen fra Sønderborg har været med i 13 år og fremhæver, at det var meget trosstyrkende at høre Henrik Nissens bibeltime: På vej til Himlen og Christina Nissens foredrag om salmedigteren Brorsons svære liv.

”At møde og høre Herning Seniorkor i tale, vidnesbyrd og sange var også en dejlig oplevelse,” understreger Johannes Tychsen.

 

 

 

Marie Keller (i midten) var glad for at være med i fællesskabet på seniorlejren.

Se flere billeder fra seniorlejren på facebook.

Tilføj kommentar

Af Ditte Olsen

En aften om ugen samles ægteparret Anja Riis og Jens Jacob Madsen med deres cellegruppe i Nordvestkirken i København. De mødes med otte til 10 andre, som de nu nærmest betragter som en del af deres familie.

Anja Riis Madsen medgiver, at hun var meget skeptisk i starten.

”En aften...