Sang giver håb i en fastlåst situation

Asylkoret synger i Nørrelandskirken i Holstebro søndag den 27. januar 2019
Kor af asylansøgere synger til gudstjeneste i Nørrelandskirken i Holstebro søndag den 27. januar 2019. Privatfoto
Asylkoret bliver af mange kaldt Fangekoret nummer to. De syngende asylansøgere fra Kærshovedgård rører hjerterne på tilhørerne, og der er rift om at høre dem

11. februar 2019 / Karin Borup Ravnborg, kbr@dlm.dk

Søndag den 27. januar var der stuvende fuldt i Nørrelandskirken i Holstebro.

Asylkoret fra Kærshovedgård var på besøg og sang til gudstjenesten, hvor der også var dåb af fire asylansøgere - en familie på tre fra Iran og en mand fra Afghanistan.

"Flere fra koret kom hos os, før de blev sendt til Kærshovedgård, så for dem var det som at komme hjem," fortæller Marie Ammitzbøll, der i nogle år har været frivillig i det tværkulturelle arbejde i Holstebro.

"Det var virkelig festligt at høre dem. De sang lovsang under nadveren, så taget i kirken var ved at lette - man kunne sige Fangekoret nummer to," siger hun med en sammenligning til det berømte Fangekoret fra Vridsløselille.

Synger og spiller sange på farsi

Koret består af 10-15 kristne afviste asylansøgere, der, lige siden de kom til Udrejsecenter Kærshovedgård, er kommet i Bibelcaféen i Bording, som drives af frivillige fra Indre Mission og Luthersk Mission.

De synger på farsi - det sprog, der tales i lande som Iran og Afghanistan - men er transskriberet og oversat, så også danskere kan forstå det og synge med.

Leder er Anna Lisbeth Sonne, der er ansat af Luthersk Mission nogle timer om ugen frem til sommer. Hun spiller klaver, og nogle af asylansøgerne spiller bas og rytmeinstrumenter.

Sangen skaber himmellængsel midt i en usikker fremtid

"Det at synge er med til at give dem håb ind i en fastlåst situation," siger hun med reference til deres hverdag som afviste asylansøgere og den usikkerhed, der er omkring deres fremtid.

"I sangen løfter vi os - op fra dagen i dag. Det skaber himmellængsel."

Koret har været ude og synge flere gange i december og januar, og de får så mange forespørgsler - 2-3 om ugen - at de må sige nej til flere, fortæller Anna Lisbeth Sonne.

En lovsang, der kommer fra hjertet

Det er tydeligt, at sangene ikke bare er ord for de syngende asylansøgere, understreger hun.

"Man kan mærke, at det er en lovsang, der kommer fra hjertet. De er så hengivne i deres tro, og tænk at de kunne synge hele Viborg Domkirke op, selv om de kun var 5-6 stykker."

Og så er det en kæmpe opmuntring for dem at mærke den store efterspørgsel, der er på koret, fortæller hun.

"Et sted fik de 200 kroner hver. Og da der var lotteri, var der nogen, der købte en masse lodder til dem. De var meget taknemmelige og glade for, at der er danskere, der vil dem det godt."

Ønsker at bringe budskab om frelse til mennesker i Danmark

Anna Lisbeth Sonne har spurgt nogle af asylansøgerne, hvad det giver dem at synge med i koret.

Man kunne måske forvente, at de ville svare, at det giver dem et frikvarter fra hverdagen på Kærshovedgård. Men det er ikke det, de svarer.

I stedet siger en af dem: "Lovsang er et himmelsprog. Her kan vi fornemme den herlighed, der venter os i Himmelen."

Andre svarer: "Vi synger for at ophøje Jesu navn", og en siger: "Jeg gør det for at takke Gud for frelsen og i taknemmelighed bringe budskabet videre til mennesker i Danmark."

"Disse nykristne unge er alle opvokset i en muslimsk tradition - nu synger de af hjertet om friheden i Kristus! Det er en usigelig stor velsignelse at være vidne til," siger hun.

Tilføj kommentar