Nye missionærer i Kiabakari

Tidligere lærerægtepar hopper direkte ind i opgaverne fra sommeren 2014

06. december 2013 /

LM har indgået aftale med Maja og Erik Haahr Andersen om, at de rejser tilbage til Kiabakari Bibelskole fra august 2014 till juni 2015.

Maja og Erik Haahr Andersen var missionærer i Mara fra 1985–1999 og spillede en vigtig rolle i opstarten af Kiabakari Bibelskole. Erik Haahr Andersen har desuden undervist på skolen i tre 3 kortere perioder i 2006–2008.

Som "genbrugsmissionærer" vil ægteparret begynde direkte i arbejdet uden indledende kursusforløb.

Taknemmelige for midlertidig løsning
Maja og Erik Haahr Andersen vil udfylde det tomrum, der har været, siden missionærparret Beinta og Havstein Klein vendte tilbage til Færøerne i juli 2012.

Francis Kamondich, Kenya, og Flemming Hansen, Denmark, har dækket undervisningen i den mellemliggende periode, og Flemming Hansen vil også undervise i 1. semester, og Francis Kamondich i 2. semester 2014, hvorefter Maja and Erik Haahr Andersen tager over for et år.

Teamleder Robert Refslund-Nørgaard, Tanzania, siger: "Vi er taknemmelige over for Gud for denne midlertidige løsning på undervisningssituationen i Kiabakari og fortsætter med at bede om en ny missionær, der kan være klar fra juli 2015."

Tilføj kommentar