Lokale kirker i Peru og Bolivia skal styrkes

Foto: Felix Vargas på sit kontor på SETELA (Foto Kristian: Birkeland).
Felix Vargas på sit kontor på SETELA (Foto: Kristian Birkeland).
Felix Vargas er ny leder på det lutherske præsteseminarium i Arequipa. Han ønsker, at forbedre forholdet til de lokale kirker i Sydamerika

07. juni 2016 / Kaja Lauterbach: kl@dlm.dk

”SETELA gør et godt stykke arbejde, men vi har brug for flere elever.”

Det siger Felix Vargas ifølge nlm.no

I begyndelsen af maj tiltrådte han som ny leder af det lutherske præsteseminarium SETELA i Arequipa i Peru.

Som leder vil han ikke bare administsrere det bestående, men ser det som en personlig udfordring at få skolen til at vokse.

LM har haft missionærer udsendt til at arbejde i den lutherske kirke i Peru i tæt på 30 år, 

Veluddannet leder med stor erfaring

Felix Vargas er et kendt navn på SETELA. Han var blandt det første hold teologer, som dimitterede fra skolen i 1996, og i 2010 begyndte han som lærer på teologistudiet, fortæller Kristian Birkeland på nlm.no.

I 2015 begyndte en ni-måneders bibelskole i forbindelse med SETELA. Den er ledet af LM-missionærparret Mirjam og Rolf Leinum. Felix Vargas underviser også her, og ifølge LM-missionær Roar Steffensen er det interessant undervisning med relevante og forståelige billeder og eksempler.

Efter teologistudiet har Felix Vargas taget en mastergrad i religion og skrevet en ph.d. om teologisk oplæring.

Den nye leder vil arbejde hårdt på at forbedre forholdene

Felix Vargas har både været præst og generalsekretær i den lutherske kirke i Peru.

Hans store drøm er, at de studenter, der afslutter deres teologistudium, kan være med til at styrke denne kirke.

”Jeg drømmer om, at de får mulighed for at tjene og blive brugt i de menigheder, der har sendt dem på skolen,” siger han.

Desværre oplever han ikke, at SETELA har fuld tillid fra de nationale kirker i Peru og Bolivia, og derfor har flere af studenterne ikke den opbakning fra deres kirke, som han kunne tænke sig.

”Jeg vil arbejde hårdt for at forbedre det,” lover han.

Forpligtelse fører til udvikling og vækst

Felix Vargas oplever, at mange studerende er virkelig seriøse, men han håber at komme til at opleve endnu større forpligtelse.

”Jeg tror, det vil føre til større udvikling og vækst hos den enkelte,” siger han.

”Hvis de ikke viser forpligtelse for det, de gør her, vil de heller ikke gøre det, når de kommer uden for skolen,” siger han.

Felix Vargas har også nogle visioner om, at SETELA på sigt skal kunne tilbyde videreuddannelse til dem, der har afsluttet det treårige teologistudium.

Læs Roar Steffensens artikel om opstarten af bibelskolen på SETELA

Se mere på SETELAS Facebookside 

Tilføj kommentar