LM beholder fradragsret allligevel

En ny bekendtgørelse om godkendelse til at kunne modtage gaver med fradrag inkluderede ikke kirkelige foreninger som LM. Nu er bekendtgørelsen lavet om

19. december 2018 / Nicklas Lautrup-Meiner: nlm@dlm.dk

I 11. time kom der en løsning, så LM og andre kirkelige foreninger kan modtage gaver med fradrag i 2019 og fremad.

Det var forventet, at der skulle komme en løsning på den problematik, der opstod i kølvandet på, at en ny bekendtgørelse, for hvem der kunne modtage fradrag, slet ikke omfattede foreninger, der arbejder inden for folkekirken.

Således kan man i seneste nummer af Tro & Mission, der udkommer i denne uge, læse, at der først forventes en løsning i det nye år, men løsningen er altså kommet nu.

Det fremgår af det nye lovudkast, som LM har fået indsigt i.

Stor betydning for LM'erne og dem, LM kommer i kontakt med

Det glæder generalsekretær Søren Skovgaard Sørensen, der har fulgt sagen tæt:

”Vi er meget glade for, at LM’s givere også i 2019 og fremad kan få fradrag for deres gaver. Det har stor betydning for LM’ernes privatøkonomi og for vores arbejde med at hjælpe mennesker og forkynde evangeliet i Danmark og vores missionlande.”

 

Tilføj kommentar