Kvindekonference i coronaramte Peru blev digital

Damegruppe ser video
Dette års kvindekonference var gjort digital, og omkring 5000 fulgte med fra skærme over hele verden (foto: arkiv).
I over 30 år har den peruanske, lutherske kirke, som LM støtter, afholdt kvindekonference. I år blev konferencen digital for første gang. Over 5000 fulgte med fra flere lande

14. august 2020 / Nicklas Lautrup-Meiner, nlm@dlm.dk

Peru var et af de første lande til at lukke ned på grund af corona.

Det til trods har Peru et af de allerhøjeste dødstal set i forhold til befolkningen, og landet oplever i øjeblikket igen en stigning i antallet af tilfælde.

Derfor blev den årlige kvindekonference i IEL-P gennemført via internettet, så folk fra hele verden kunne følge med på deres skærme.

Seere helt fra Canada og Mexico

Og det gjorde folk.

Så langt væk som Canada og Mexico, var der folk som så med, fortæller Administrationsleder i IEL-P, Veruzca Farfán Polanco til nlm.no.

”Med så aktuelle emner, som ’hvordan håndterer man stress i en pandemi’ blev det attraktivt for alle. Og så får måske bibelundervisningen med og bliver bekendt med vores kirke,” håber hun.

På kvindekonference med mand og børn

Flere af deltagerne var glade for online konferencen, skriver nlm.no.

En af deltagerne, Pilar Pacheco, var glad for at kunne følge med sammen med sin mand og familie.

Andre nævnte, at det gav en følelse af fællesskab på tværs af kirkerne. Undervejs var der nemlig bidrag fra hele 26 forskellige kirker landet over.

Tilføj kommentar