Juniorerne skal også blive LMU’ere

foto: En børneklub i Vestjylland
Det er vigtigt at sikre en god overgang fra børneklub, til junior og til LMU (foto: Frank Jarnved)
Frivillige på Bornholm mødtes for at få gode ideer så børn og unge kan blive ved med at høre om Jesus

30. marts 2015 / Nicklas Lautrup-Meiner: nlm@dlm.dk

Missionshuset i Østerlars var rammen, da frivillige fra Luthersk Missions Børn og Unge (LMBU) på Bornholm mødtes 12. april for at dele ideer til at sikre, at overgangen går godt, når juniorerne bliver for gamle til junior og skal videre i ungdomsarbejdet LMU.

LMU’erne og juniorerne skal lære hinanden at kende

”Vi får ikke talt sammen i lederflokkene, om hvem vi skal være særlige opmærksomme på. Og helt galt går det, hvis vi overhovedet ikke tænker på, at skabe gode overgange”, sagde Maria Legarth, der er ansat som junior-teen konsulent i LMBU Østdanmark.

Hun holdt et oplæg, der skulle inspirere til at deltagerne kunne dele gode ideer med hinanden.

En af de gode ideer, der kom frem, var en ide fra Tjekkiet, hvor de har tomandsgrupper, hvor et stort barn mødes med en teenager og bliver særligt knyttet til hinanden.

Det er vigtigt, at børn og unge møder Jesus

Det er vigtigt at sikre gode overgange. Det er nemlig grundlæggende for LMBU’s arbejde, mindede Helene Dahlskov Andersen om. Hun er medlem af børneudvalget i LMBU

”Vi er alle med for at give børn, unge og os selv et møde med Jesus, og for at vi og børnene kan lære ham endnu bedre at kende”, sagde hun. Hun uddybede, at LMBU har nød for, at de børn, der møder Jesus bliver bevaret i troen, også når de bliver ældre.

”Det handler ikke bare om antallet af medlemmer, men om tro og frelse”, sagde Maria Legarth. Hun fortalte, at den sværeste overgang er, når børn fra hjem, hvor deres forældre ikke tror på Gud, selv kommer til tro.

 

Du kan få gode ideer og råd til arbejdet med børn på LM Kids’ hjemmeside. LM Kids er en del af LMBU.

Tilføj kommentar