Jesus blev levende på Ølgod Skole

Påskemusicalen blev opført første gang ved et børnekorstævne på Ølgod Skole. (Foto: Ruth Bach-Svendsen)
Påskemusicalen blev opført første gang ved et børnekorstævne på Ølgod Skole. (Foto: Ruth Bach-Svendsen)
Hovedperson i påskemusical tager tilhørerne med til Jerusalem, hvor de oplever påsken gennem det, han ser og hører

11. marts 2015 / Ruth Bach-Svendsen

Lørdag aften den 7. marts bød på en særdeles festlig begivenhed på Ølgod Skole: Uropførelsen af den nye påske-musical, ”En fantastisk påske”.

50 børn på scenen, dirigent Bente Roager Knudsen på podiet, komponist Christian Engmark ved pianoet og historiens forfatter, Jette Gøjsen Christensen, vel placeret i en lænestol – så var scenen sat.

De 200 tilhørere blev taget med på niårige Elis rejse til Jerusalem og oplever påsken gennem det, han ser og hører.

Med stor begejstring og indlevelse synger børnene sig gennem dens begivenheder fra palmesøndag til påskemorgen, mens fortælleren i lænestolen binder sangene fint sammen.

Tilhørerne kunne fornemme, hvordan det boblede i Elis krop

Kulminationen kommer i koncertens afslutningssang: ”Han lever! Jesus lever! Jeg synes bare, det er så vildt”!

Som tilhører var det ikke så svært at fornemme, hvordan Elis møde med Jesus gjorde ham så glad, at det boblede i hele hans krop.

Tak for en fantastisk koncert og et vidunderligt budskab!

 

Påske-cd’en ”En fantastisk påske” kan købes ved henvendelse til musikkonsulent Christian Engmark på ce@dlm.dk eller på lohse.dk.

Både koret Singing Kids fra Ølgod, der medvirkede ved koncerten, og Christian Engmark er klar til at komme ud og give koncert med påskemusicalen. Henvendelse til Bente Roager Knudsen på bfroager@post.tele.dk eller ce@dlm.dk

Tilføj kommentar