Evangeliet er gratis, men det koster penge at bringe det ud til mennesker i Danmark og i udlandet.

Læs om nogle af de projekter, LM er engageret i rundt omkring i verden. Du er velkommen til at nævne, hvilke områder du særligt vil støtte, når du giver en gave.
 

Jeg fik et helt andet indblik i missionsarbejdet

foto: frokost efter gudstjeneste i Cambodja
Efter gudstjenesten i Church of Siem Reap var den danske gruppe værter for en traditionel khmer-buffet. (Foto: Birger Reuss Schmidt)
28 danskere på studietur fik indblik i Cambodjas historie og kom tæt på kirken, missionsarbejdet og folket i landet

25. januar 2016 / Birger Reuss Schmidt; brs@dlm.dk

Det blev en oplevelse meget ud over det sædvanlige, da 28 LM’ere fra fortrinsvis Bornholm og Hillerød var på studietur i Cambodja i dagene 4.-18. januar 2016.

Et afvekslende program gav deltagerne mulighed for at få et godt indtryk af landet og dets historie.

Det skete både i form af besøg i de gamle tempelruiner i Angkor Wat-området og af en øjenvidneberetning om Pol Pot-tidens rædsler i 1975-79.

Det var en fantastisk og meget anderledes tur

Men det var alligevel mødet med de kristne khmerer og de danske missionærer, der gjorde størst indtryk på deltagerne.

En af deltagerne, Gertrud Jensen fra Aakirkeby fortæller:

”Det har været en fantastisk og meget anderledes tur. Jeg har fået et helt andet indblik i missionsarbejdet ved at møde missionærerne og høre dem fortælle om deres hverdag.” 

Gudstjeneste med salmen ”O store Gud” på dansk og khmer

Ni af dagene blev tilbragt i Siem Reap, hvor missionærerne Annelise og Axel Rye Clausen lod deltagerne nyde godt af deres store viden og netværk.

Den første søndag var deltagerne til gudstjeneste i den lille Church of Siem Reap.

Her er pastor Kong, som en del danskere mødte på LM’s landsmøde for tre år siden, præst.

Fællesskabet og den fælles erfaring af den kristne tro var både til at høre og føle, da den gamle kristne salme ”O store Gud” blev sunget på både dansk og khmer.

Samvær med missionærer og lokale medarbejdere

De tre sidste dage var gruppen i hovedstaden Phnom Penh, hvor Axel Rye Clausen også fulgte dem.

På studieturen mødte deltagerne alle LM’s otte missionærer og fire af de fem volontører.

De var også på besøg i pigekollegiet i Siem Reap og på bibelskolen i Phnom Penh, som LM driver.

Jeg fik mere kærlighed til folket og missionen

Formålet med turen var at skabe fællesskab med og kærlighed til folket og kirkens arbejde og at øge engagementet i missionsarbejdet. Gertrud Jensen tror, at turen vil sætte sig spor i hendes liv og støtte til missionsarbejdet.

”Det var især meget opmuntrende at se, hvordan mennesker i Cambodja møder Jesus og bliver kristne,” siger hun.

Studieturen var arrangeret af Hillerød Frimenighed og Luthersk Mission på Bornholm. Afdelingssekretær Hakon Christensen og menighedskonsulent Birger Reuss Schmidt var rejseledere.

Læs mere om LM’s missionsarbejde i Cambodja.

Tilføj kommentar

Luthersk Mission har et vidtforgrenet arbejde verden over, hvor vi ønsker at række mennesker evangeliet og vise dem omsorg.

Du kan også være med. 
Der er brug for din gave - her og nu eller mere regelmæssigt.
Læs om de andre støttemuligheder i boksen til venstre.

TAK FOR DIN STØTTE!