Gammel pagt i ny belysning

Foto: Kvinde gemmer sig bag blomster
Kommunikationschef i COWI Manuel Vigilius sætter fokus på, at et dydsmønster kan risikere at komme ind i et dødsmønster (Foto: Robappy)
Hvordan skal vi læse Det gamle Testamente? Og hvilken betydning har det for os i dag? Det stille det nyeste nummer af Budskabet skarpt på

15. december 2017 / Ole Solgaard, os@dlm.dk

Nogle kender til, at det kan være svært at læse Det Gamle Testamente (GT). Der er omstændelige ceremonier og forskrifter, som virker fremmede for nutidens læsere. Hvad skulle de til for? Og hvilken betydning har de for kristne i dag?

Det er noget af det, der gives svar på i det nyeste nummer af fordybelsesmagasinet Budskabet, hvor temaet denne gang er: Gammel pagt i ny belysning. Nummeret er tilgængelig for abonnenter her

Guds mål er det samme

Peter Søes, der er kandidatstipendiat på Menighedsfakultetet, skriver blandt andet om, at der både er tidshistorie og pagtshistorie til forskel mellem den gamle pagt og situationen for kristne i dag:

”Til de pagtshistoriske forskelle hører de forhold, der har at gøre med, at på GT’s tid var Jesus ikke kommet endnu, ligesom Helligånden heller ikke var nær på samme måde. Som vi har set, betyder det ikke, at jøderne dengang havde en anden vej til frelse, selvom Gud brugte nogle andre midler til at bringe frelsen nær. Guds mål - frelse og fællesskab med mennesker - er det samme,” skriver han.

Ceremoniens budskab

Fritidsprædikant Alex D. Karlsen sætter i sin artikel luppen på en konkret ceremoni, der er beskrevet i Tredje Mosebog. Han peger på, hvad en sådan ceremoni kan fortælle os om Gud og om vores forhold til ham i dag:

”Blodet på højre øreflip kan minde os om, at det, vi hører, ser og oplever, må under det rensende blod. Blodet på højre tommelfinger fortæller, at det, vi gør, må under det rensende blod. Blodet på højre storetå fortæller, at de steder, vi bevæger os hen, må under det rensende blod,” forklarer han.

Både sammenhæng og brud

Torben Kjær, der er lektor i Ny Testamente på Dansk Bibel-Institut, giver i sin artikel eksempler på, hvordan Ny Testamente bruger anliggendet i den gamle pagt:

”Moseloven har sin plads og funktion i den gamle pagt, men når vi rykker over i opfyldelsens tid, ser vi både brud og sammenhæng med Moseloven,” skriver han, inden han så udfolder, hvad det indebærer.

Bliv abonnent

Nummeret indeholder meget andet end det nævnte tema. Kommunikationschef i Cowi Manuel Vigilius har skrevet udfordrende om Gud som genopretter. Artiklen kan læses gratis af alle her. Den sætter fokus på, at et dydsmønster kan risikere at komme ind i et dødsmønster.

Hele Budskabet 5/2017 kan læses online her af abonnenter. Har du ikke abonnement, kan du via samme link se, hvordan du får det.

Tilføj kommentar