Redaktør Ole Solgaard

Tlf: 2327 1253
E-mail: os@dlm.dk

Redaktionsudvalg:

Per Westh Jensen, cand.theol., Kbh

Alex Dahl Karlsen, cand.scient.pol, Tarm

Inge Bøgel Lassen, tidl. lærer, Aalborg

Anton Bech Braüner, stud.scient.pol, Kbh

Ruth Vatne Rasmussen, hjemmegående/legestuesekretær, Silkeborg

Fordybelsesmagasinet Budskabet får nyt design

Billede fra Budskabets forside
Temaet i det første nummer af Budskabet med det nye design er kødets opstandelse (foto: fra Budskabets forside)
Med flere billeder og farver er det håbet, at magasinet vil appellere til nye læsere, der gerne vil et spadestik dybere i den kristne tro

27. januar 2016 / Nicklas Lautrup-Meiner: NLM@DLM.DK

Magasinet Budskabet lanceres nu i et nyt design af grafiker Amalie Puggaard Poulsen.

Bladet har flere billeder og farver, men den indholdsmæssige profil er ikke blevet ændret.

”Magasinet henvender sig stadig til dem, der ønsker fordybelse i den kristne tro, uden at det bliver tungt eller akademisk”, siger redaktør Ole Solgaard

Opbyggelige artikler til en bred læserskare

Selvom LM står bag dets teologiske profil, er Budskabet ikke et internt medlemsblad, understreger Ole Solgaard.

Det underbygges af en anden abonnent, sognepræst Henrik Højlund, der også er formand og ordfører i Evangelisk Luthersk Netværk:

”Budskabet samler ikke bare på skribenter fra egne (LM-)rækker, men demonstrerer større horisont.”

Afklaring og refleksion over svære spørgsmål

I de senere år har magasinet oplevet en stor tilgang af abonnenter blandt de 20-30-årige.

En af dem, Malene Pedersen fra Aarhus, synes, at magasinet er spændende at læse, fordi det tager udgangspunkt i aktuelle emner.

”Det giver input til refleksion og afklaring, når jeg er forvirret over tidens teologiske strømninger.”

Vi tror på kødets opstandelse

Hvert nummer består af et tema med 3-4 artikler, boganmeldelser og en stribe reflekterende artikler om aktuelle emner.

Temaet i det nyudkomne nummer er: Vi tror på … kødets opstandelse. Det ligger i forlængelse af det seneste års debat om Jesu fysiske opstandelse:

Hvad skete der egentlig påskemorgen? Er opstandelsesberetningen pålidelig? Hvilken opstandelse kan vi  selv se frem til?

 

Budskabet, der udkommer seks gange om året, har 151 år bag sig.

Find det nye nummer helt gratis her og tegn et abonnement på Budskabet – både i papirudgave og i netudgave.

Tilføj kommentar