Første offentlige LM-møde i Køge nogensinde

Det er primært unge børnefamilier, der mødes i det nye fællesskab i Køge, men også familier med større børn mødte op 5. januar (foto: Nicklas Lautrup-Meiner)
Et nyt LM-fællesskab er opstået i Køge. 5. januar blev det første møde i offentlige lokaler afholdt

08. januar 2020 / Nicklas Lautrup-Meiner, nlm@dlm.dk

5. januar var det første gang, at LM afholdt møde i Køge nogensinde.

Det nye fællesskab har mødtes privat igennem hele 2019, men har nu lånt lokalerne i Indre Missions hus i den østsjællandske by.

Skal nu mødes på central placering i Køge

Tre familier mødtes i slutningen af 2018 for at danne et LM-fællesskab i Køge.

Der har ikke tidligere været en LM-menighed i byen, der med sine 37.500 indbyggere er Danmarks 18. største by.

Siden januar 2019 har de tre familier mødtes privat, men 5. januar 2020 rykkede fællesskabet til lokaler centralt placeret i Køge.

Primært unge børnefamilier, der er flyttet til området for nylig

Det nye fællesskab er vokset sig stort i det forgangne år.

Omtrent 40 voksne og børn er en del af LM-fællesskabet, der ikke officielt er etableret med vedtægter og bestyrelse endnu.

Fællesskabet består primært af unge familier med et eller to børn i førskolealderen, som er flyttet til de små byer lige syd for Køge inden for de sidste to år.

Det er planen, at fællesskabet skal mødes hver søndag klokken 12 i missionshuset Ebenezer i 2020.

 

Læs mere i Tro & Mission nr 1/2020

Tilføj kommentar