Fællesspisning, masser af snak og aftensang

Foto: Fællesspisning i LM's tværkulturelle arbejde
Måltidsfællesskabet er en stor del af LM's tværkulturelle arbejde. Her er der fællesspisning i Herning i 2013. (Foto: Gunnar Riis Jensen)
70-80 mennesker fra mange nationaliteter mødes til Venskabscafé i LM’s missionshus i Ølgod. Flygtningene ville bare ønske, at der kom flere danskere

14. oktober 2016 / Kaja Lauterbach: kl@dlm.dk

En søndag hver måned samles omkring 80 mennesker i LM’s missionshus i Ølgod til International Venskabscafé. Her er der fællesspisning, masser af snak, sang og lege og konkurrencer.

De fleste af dem er fra Eritrea eller Syrien, men der er også enkelte fra Holland, Rusland og Myanmar. Og så en stor håndfuld danskere.

Alle bor i eller i nærheden af Ølgod, og flygtningene har fået asyl, så de vil være der i mindst tre år.

Ville gerne gøre noget for de nye, der kom til landet

Mette Haahr fra Ølgod LM har været med til at starte venskabscaféen op.

Hun fortæller, at hun og hendes mand, Ole, på privat basis blev kontaktfamilie for nogle unge mænd fra Eritrea, da de flyttede til området. Parret oplevede imidlertid et stærkt kald fra Gud til at starte noget op i kristent regi for at byde de nye, der kom til landet, velkommen.

”Jesus er jo ikke bare ligeglad med, om vi tager os af de fremmede,” siger hun.

Sammen med to andre familier kom de frem til, at de ville starte en international venskabscafé. Arrangementerne sker på privat basis, men de har opbakning hos både Luthersk Mission og Indre Mission i Ølgod og Ølgod Valgmenighed.

Fællesspisning med rigtig god tid til snak

Alle caféaftener begynder med spisning. Madlavningen går på skift med at lave mad, og menuen har både været dansk, syrisk og eritreansk.

Måltidet tager lang tid, så der er rigtig god tid til snak.

Flere af flygtningene giver imidlertid udtryk for, at de kunne ønske, der kom flere danskere, som de kan tale sammen med. Sådan at de ikke kun er sammen med dem, de møder i sprogskolen, fortæller Mette Haahr.

Bagefter synger de sammen – gerne sange med bevægelser til – og så er der leg og konkurrencer i grupper.

Aftenen slutter med en invitation til aftensang og bibelfortælling i et rum ved siden af. Rigtig mange går med ind, men der er også nogle, der bliver siddende og drikker kaffe.

” Vi planlægger derfor også altid, at et par stykker af os også bliver tilbage, da vi gerne vil signalere, at man ikke er ’forkert’ hvis man ikke går til aftensang,” siger Mette Haahr.

Hun siger, at det er rigtig glædeligt at være med i.

” Vi er lykkelige over, at Gud kaldte os til denne opgave. Vi bliver dybt beriget gennem det.”

Tilskud fra LM’s flygtningepulje

Det er gratis at spise i den internationale venskabscafé, og der er også udgifter til indkøb af bibler og til transport.

”Heldigvis er det ikke noget problem, da både Indre Mission og Valgmenigheden i Ølgod har givet penge til formålet, og LM lægger hus til,” siger Jørgen Enevoldsen, der også har været med helt fra starten.

Han tilføjer, at de også har søgt og fået penge fra LM’s flygtningepulje.

For nylig har de også søgt Varde kommune om paragraf 18-midler til frivilligt socialt arbejde. Men de har ikke fået svar fra dem endnu.

Kan genkende følelser fra sin missionærtid

Jørgen Enevoldsen synes, det er spændende at være med til. Han havde slet ikke forestillet sig, at det kunne lade sig gøre i den størrelsesorden, som de er sket.

”De fleste af dem, der kommer, er fra muslimsk baggrund. Tænk sig, at de vil gå ind i et hus med kors på gavlen, og at en stor del af dem vil være med til andagt,” siger han.

Fra 1988-1998 var han missionær for LM i Peru, og oplevelserne fra den internationale venskabscafé har vakt nogle af de samme følelser i ham, som han havde dengang.

”Det er noget helt specielt at fortælle Bibelens budskab til nogle, der aldrig har hørt det før. Det giver en dyb mening, som er helt anderledes end at stå på en prædikestol og prædike for nogle, der hørt det mange gange før,” forklarer han.

Han tilføjer, at det også er udfordrende at holde andagt i caféen, for hvad er det lige, man skal sige?

”Man må have de proportioner ind over det, at man ikke ved, om det måske kun er denne ene gang, de kommer.”

Tilføj kommentar