Bibelen skal være en integreret del af livet

Foto: Emojis
Emojis viser skribentens sindsstemning. Jesus er Guds emoji, der viser, at Gud vil os, skriver Robert Bladt i dette nummer af Budskabet.
Med dette nummer af Budskabet vil vi hjælpe almindelige bibellæsere til at få mere ud af Bibelen

02. december 2016 / Ole Solgaard os@dlm.dk

Årets sidste nummer af magasinet Budskabet er lige udkommet. Det har temaet Brug Bibelen.

Du finder det her. .

Umiddelbar og metodisk læsning af Bibelen

Når vi vil forstå Bibelen og anvende dens budskab, er det gavnligt at have både de personlige og de historiske briller på. Det inspirerer kandidatstipendiat Peter Søes til i sin artikel om at læse Bibelen både umiddelbart og metodis::

”Vi slipper ikke for fortolkningsarbejdet og heller ikke for fornemmelsen af, at vi kun når frem til brudstykker af en sand forståelse af Bibelens Gud. Men den stykkevise erkendelse, vi får, får vi for at tro og handle på den i vores liv her og nu.”

Hvordan forstår vi Det gamle Testamente?

Lektor og rejsepræst Leif Andersens artikel fokuserer på forståelsen af Det Gamle Testamente. Han tager fat på spørgsmål som: Hvad kan man med rette udlede af en tekst? Hvad indebærer det, at der er tale om en fremadskridende åbenbaring?

”Det er altså ikke blot forudsigelserne og forbillederne, men også de her berygtede regler om mad og drikke, fester, nymåne og sabbatter, der er skygger af Kristus. De er med til at skitsere Kristus, aftegne ham i silhuet,” skriver han.

Bibelen skal være en integreret del af hverdagen i hjemmet

Børnesekretær i Bibellæser-Ringen Cecilie Thams Nord Hansen opfordrer i sin artikel til at benytte nogle af de uanede muligheder for, at Bibelen bliver en integreret del af hverdagen i hjemmet – for både voksne og børn

”Gud bruger os som familie på trods af fejl og mangler. Ingen er perfekte. Og målet er ikke perfekte familier eller at give indtryk af, at vi er perfekte kristne hjem. Målet er, at vi bliver bevaret i troen,” skriver hun.

Læs mere …

Nummeret indeholder også en række andre artikler om Jeremias, emojis, madpakker, Helvede, jem og fix, jord under neglene og tankevækkende bøger.

Som optakt til julen kan man læse højskoleforstander Robert Bladts artikel "Jesus er Guds emoji" gratis her på LM*s hjemmeside.

Hele Budskabet 6/2016 kan læses online her af abonnenter ... Har du ikke abonnement, kan du via samme link se, hvordan du får det.

Tilføj kommentar