Åndskamp er en daglig kamp på liv og død

foto: Brølende løve. Bibelen kalder Djævelen en brølende løve
Bibelen kalder Djævelen en brølende løve, men oftest fremtræder han for mennesker som en lysets engel (foto: Eric Kilby)
Kampen mellem Gud og Satan kan både opleves som dæmonbesættelse, men også som fristelser til synd i den kristnes hverdagsliv

09. oktober 2015 / Ditte Olsen: do@dlm.dk

”Så sandt vi er kristne, står vi til daglig i en kamp mod Djævelen og hele hans hær!”

Det skriver Henrik Gren Hansen i sin kronik i Tro & Mission, som i nr 17/2015 har temaet: Åndskamp.

En brølende løve, der kan optræde som en lysets engel

Djævelens taktik mod de kristne er snigløbet, og hans mål er, at de skal tjene ham i stedet for Gud, fortsætter kronikøren.

Snigløbet betyder, at Djævelen sjældent viser sig som en brølende løve, men han forklæder sin ondskab i for eksempel tiltalende tankegange.

”Ja, han kan ligne en lysets engel! Og det gør ham ikke mindre farlig,” slår Henrik Gren Hansen fast.

Djævelen frister til synd, men ansvaret er menneskets

Frimenighedspræst Andreas Ipsen uddyber og konkretisere den samme skjulte åndskamp i en anden af avisens artikler.

Han forklarer, at menneskets vilje er ødelagt og ikke kan repareres.

”Derfor må Gud skabe et helt nyt menneske, der ønsker at leve efter Guds lov,” udtaler han og uddyber:

”Både det nye og det gamle menneske er os. Det er to forskellige sider af os.”

Derfor mener frimenighedspræsten, at kristne ikke kan fralægge sig ansvaret for deres syndige handlinger ved at henvise til, at det jo er Djævelen, der frister.

”Uanset påvirkningen fra en bagvedliggende åndsmagt, så gør jeg noget forkert, fordi jeg vil det. Det jeg gør, er noget, jeg ønsker at gøre,” siger han til Tro & Mission.

Kun Jesus kan drive onde ånder ud

Den klassiske åndskamp med dæmonuddrivelser findes dog stadig. Vi ser den bare ikke så ofte her til lands.

Missionær Erik Haahr Andersen har tit oplevet det i Tanzania.

”Det menneske, der er besat, falder om, og den onde ånd overtager styringen af mennesket, og når man så taler med den besatte, taler man med den onde ånd,” forklarer han.

Han har konfronteret flere onde ånder i mennesker i Tanzania og sammen med menigheden bedt for dem og uddrevet de onde ånder i Jesu navn.

”Uden Jesus har man ingen kraft – så kan man råbe så meget, man vil,” siger han.

 

Læs Tro & Mission nr 17/2015 i Bladportalen. Her kan du også se, hvordan du kan tegne abonnement.

Læs mere om LM’s arbejde i Tanzania.

Tilføj kommentar

Kommentarer

Min torsdags andagt i denne uges Notabene på Københavns Nærradio har netop handlet om dette. Gud siger til Kain i 1. Mos 4.7, før Abel dræbes: Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den". Vi har altså ingen undskyldning, når vi lader os lokke ud i ulydighed mod Gud. Overskriften til min andagt er: "For Fanden, eller imod?" Imod er vi, når vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Andagten kan findes her under torsdag 8.10: http://podcast.knr.dk/feed/notabene/
LM-nyt bringer glimt fra LM's arbejde på Lolland-Falster. LM-nyt udgives af Luthersk Missions afdeling på Lolland-Falster. Det udkommer fir...

Mekane Yesus-kirkens synoder i Syd-Etiopien er gået sammen om at drive et uddannelsescenter, som omfatter både high school (gymnasium)...