Nyhedsarkiv
En effektiv studiebibel
DBI-lektor oplever, at bibelsoftware gør det muligt at elske bibelteksten ind i studenternes liv
På Dansk Bibel-Institut (DBI) er det et krav til de studerende, at de bruger bibelsoftware, da det er en integreret del af sprogundervisningen.
"Ved at bruge bibelsoftware lærer folk en ny og mere effektiv måde at arbejde med grundsprogene på," fortæller Nicolai Winther-Nielsen, der er lektor på DBI i Gammel Testamente og ekstern lektor i persuasiv design i relation til teologi på Aalborg Universitet.
"Jeg er ikke tvivl om, at disse redskaber er med til at danne en ny type studerende, der bliver bedre teologer, fordi de bliver bedre til at bruge grundsprogene. "
DBI satser meget på at kunne tilbyde netstøttet undervisningen, og i den forbindelse er bibelsoftware meget nyttig.
Nicolai Winther-Nielsen påpeger, at det faktisk også er den billigste måde at få undervisningsmaterialer på.
Effektiv læring
DBI anbefaler de studerende at købe to bibelsoftware-pakker. Det ene er amerikansk og hedder Logos Bibel Software (Logos) og det andet er fra Det Tyske Bibelselskab og hedder Stuttgart eStudiebibel (SESB). De er dog fuldstændig integreret med hinanden, fordi de kører under samme styresystem, som hedder Libronix, der er et digitalt bibliotekssystem udviklet af Logos.
"Vi tror på SESB og Logos. Jeg udvikler netop nu en hebraisk grammatik, som kan bruges i Logos. Det har vist sig at være meget mere effektiv at lære hebraisk på denne måde," siger Nicolai Winther-Nielsen.
"Ved at bruge bibelsoftware og nye øvelsesprogrammer kan de studerende efter bare fem ugers begynderundervisningen læse den hebraiske grundtekst - selv om de naturligvis skal arbejde videre i flere år for at få alle færdighederne opøvet," siger lektoren.
Ikke kun for teologer
Han påpeger også, at det ikke kun er teologiske studenter, der kan have gavn af bibelsoftware.
"Personligt er jeg glad for muligheden for at kunne søge i den danske oversættelse, og for at kunne sammenligne forskellige bibeloversættelser. Samtidig er SESB og Logos et godt alternativ til at have en stak tykke bøger liggende på skrivebordet, fordi man kan have dem liggende digitalt på sin computer."
Nicolai Winther-Nielsen fortæller, at man med Logos bibelsoftware faktisk kan bruge de græske og hebraiske grundtekster til Bibelen, selvom om man ikke kan sprogene, fordi den leveres med en såkaldt interlineær oversættelse og forskellige ordbøger og hjælpemidler.
"Libronix er skruet sådan sammen, at man kan købe forskellige bogpakker eller enkelte digitale bøger alt efter behov," fortæller Nicolai Winther-Nielsen.
Han siger, at der er omkring 10.000 bøger til rådighed på nuværende tidspunkt, men at stadig flere forlag producerer bogpakker, som kan bruges i systemet, dog endnu ingen på dansk.
"Man kan for eksempel købe Luthers samlede værker i engelsk oversættelse, og i løbet af få måneder vil Det Danske Bibelselskab udgive en bogpakke som indeholder den danske bibel i både gammel og ny oversættelse," forklarer Nicolai Winther-Nielsen.
Kilde: Tro & Mission
3BM er dansk distributør af Libronix (til og med 31. oktober 2009)
Lagt på nettet d. 15. oktober 2009 af admin


Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne.
Anden Mosebog 12,13




Sikke en velkomst
11/3/2010 | Anne Sode Grønbæk
Der er ikke noget bedre end at tage om på den anden side af jorden og så blive modtaget med åbne arme. Det...
Solen skinner
10/3/2010 | Anne Sode Grønbæk
Nu er jeg tilbage i Peru på min årlige tur ud til missionærerne og volontørerne. Solen kom for første gang...
Som blodet i kroppen
10/3/2010 | Jens Ole Christensen
Sådan hedder en bog, der lige er kommet på LogosMedia. Skrevet af sognepræst og tidligere missionær...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


19/3/2010 - 20/3/2010 Lærerådsmøde
1/4/2010 - 4/4/2010 Påskelejr 2010
16/4/2010 - 17/4/2010 Landsstyrelsesmøde



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere









