Nyhedsarkiv
LMH opruster
Luthersk Missions Højskole (LMH) opruster sine PR-aktiviteter og har afsat 30 procent af en stilling til det.
LMH gik på facebook i 2010 og benytter også denne kanal til at gøre opmærksom på sig selv
Tidens mange tilbud til unge mennesker er én af årsagerne til, at tilstrømningen af elever til LMH er dalet.
Det har betydet nogle trange økonomiske år for højskolen, som i 2011 for første gang i flere år endelig har et lille overskud igen.
"Vi har slanket skolen, og det kan nu løbe rundt med færre elever end tidligere," siger forstander Henrik Nymann Eriksen.
"Men eleverne kommer ikke af sig selv mere, så nu har vi sat rekruttering på budgettet, så den samlede økonomi fortsat kan være sund."
Som en del af rekrutterings-indsatsen har LMH sat prisen for et højskoleophold ned, hvis man vælger at bo på dobbeltværelse. Dermed håber skolen, at flere elever får råd til at vælge et bibelskoleophold på LMH.
Det moderne familiemønster koster
LMH har ikke haft behov eller tradition for at bruge mange midler på en særskilt PR-indsats, for tidligere har forstander og lærere rejst meget mere rundt i landet, som en del af ansættelsen. Det må der i dag sættes ekstra penge af til.
De 30 procent af en fuldtidsstilling, som højskolens bestyrelse nu har på budgettet, er derfor fordelt til opnormering af to fastansatte lærere med 10 procent hver. Daniel Burgdorf og Christian Maymann skal rejse landet tyndt og besøge ungdomsgrupper og foreninger.
De sidste 10 procent er brugt på en nyansættelse fra 15. april 2012. Ditte Olsen er ansat som PR-medarbejder og skal koordinere PR-indsatsen og løse skriftlige opgaver. Ditte Olsen har sit hovedjob som webredaktør i Luthersk Missions kommunikationsteam.
Lagt på nettet d. 22. maj 2012 af Ditte Olsen






Så blev det endelig Dar.
17/5/2013 | Bente og Per Jerup, Missionærer i Tanzania
Turen her til Dar gik rigtig godt. Vi tilbagelagde de 501 kilometer på ca.8 ½ time. Da vi kørte...
Tre dagsordener fra landsmødet
17/5/2013 | Jens Ole Christensen, Generalsekretær
Ole Andersen stillede ved afslutningen af en prædiken på landsmødet et spørgsmål,...
Kan børn være missionærer?
2/5/2013 | Emil Solgaard
”Hvis ikke man har været på LMH og har studeret på Dansk Bibel-Institut, så kan man...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


14/6/2013 - 15/6/2013 Landsstyrelsesmøde
1/7/2013 - 5/7/2013 Tværkulturel Kristen Sommerlejr
1/7/2013 - 5/7/2013 Tværkulturel Kristen Sommerlejr



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










