Nyhedsarkiv
LM Kids fortsætter mod fusion med LMU
Ny organisation vil kunne sikre et milliontilskud fra DUF-midler.
Børnemedarbejderne skal fortsat koncentrere sig om børnene, selvom medlemskab af DUF betyder mere administration. Men det må der findes andre folk til, mener LM Kids' formand
I repræsentantskabet for LM Kids er der fuld opbakning til planerne om at fusionere med LMU.
Der var enighed hele bordet rundt på det halvårlige møde den 2-4. februar i Haderslev, hvor man tog stilling til en køreplan for processen.
En ny organisation vil i givet fald kunne være klar til 2014. Men først skal LMU's landsbestyrelse tage stilling til frieriet fra LM Kids. Det ventes at ske på et møde sidst i februar.
Beslutningen skal også endeligt godkendes på generalforsamlingerne i både LMU og LM.
Flere resurser
Formålet med en fusion er dobbelt. For det første vil LM Kids gerne ind i et tættere samarbejde med LMU.
"Vi har for eksempel en stor fælles udfordring omkring overgangen fra junior- og teenarbejdet til ungdomskredsen," siger Thomas Vestergaard Rasmussen, der er formand for LM Kids.
Dernæst handler det om at skaffe DUF-midler til børnearbejdet, og det drejer sig om et beløb på en til to millioner kroner.
"Det vil give os mulighed for at give de lokale kredse bedre materialer og mere konsulenthjælp," siger Thomas Vestergaard Rasmussen.
Ny selvforståelse
Bagsiden af medaljen er, at børnene skal registreres og betale kontingent.
"Det er en stor ændring i vores selvforståelse," mener Kids-formanden.
Derfor vil der sidst på foråret blive afholdt møder i alle afdelinger for at orientere de lokale ledere om, hvad et DUF-medlemskab i givet fald vil betyde. På disse møder vil der deltage en konsulent fra DUF.
"Vi hverken kan eller vil tvinge nogen til at være med, som ikke ønsker det. Men vi håber, der er stor opbakning."
Der er en del lokal administration forbundet med at være DUF-medlem. Men det forventer Thomas Rasmussen, at de lokale kredse vil finde nye folk til, så børnelederne kan fortsætte med at tage sig af børnene.
Lagt på nettet d. 9. februar 2012 af Birger Reuss Schmidt






Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










