Nyhedsarkiv
Fordybelse og fællesskab på Virksund
En tredjedel af deltagerne var nye på stille- og inspirationsweekend på Virksund Kursuscenter den 20. - 22. januar 2012.
På stilleweekenden blev maden serveret på det nye buffetbord i kursuscentrets spisesal
"Det er dejligt at se så mange nye ansigter," sagde David Straarup som velkomst til de 40 deltagere fra hele landet.
"Men det er også rigtig dejligt at se mange gengangere til denne sjette stille- og inspirationsweekend."
David Straarup, Frederikshavn, Dan Hessellund, Herborg, og lederparret på Virksund Kursuscenter udgør udvalget bag weekenden, som er lagt an på fordybelse med bibeltimer, stilletid, bøn og frie vidnesbyrd.
Bjergprædiken og kerneværdier
Fritidsforkynder Mogens Nissen fra København holdt tre bibeltimer over bjergprædikenen i Matthæusevangeliet kapitel 5, 6 og 7. Han viste blandt andet ud fra bibelteksten, hvor LM's kerneværdier er hentet fra - og hvad man kan bruge dem til i sit kristenliv.
En gentagelse værd
Ester Andersen fra Silkeborg var en af de 12 deltagere, som var med for første gang. Hun har været på retræter andre steder før, men var blevet anbefalet denne weekend af en bekendt.
"Jeg har været glad for at være med. Det er ikke sidste gang. Det særlige her er, at man ikke er helt overladt til sig selv, men kan få fyldt åndeligt på i bibeltimerne," fortæller hun.
Stilleweekend med modifikationer
Der var afsat individuel retrætetid om lørdagen frem til klokken 16. Så hvis en udenforstående kom forbi Virksund Kursuscenter i weekenden før eller efter det tidsrum, ville han undre sig: Der blev nemlig snakket livligt i spisesal, mødesal, pejsestue - og i den nyrenoverede foyer.
"Man kan passe sig selv, eller man kan tale med nogen, det står en frit for. Det kan jeg godt lide," siger Birgitte Nissen fra Glostrup, som har været med alle seks gange.
Bibeltimerne fra årets stille- og inspirationsweekend er lagt op som mp3-filer på lysetoglivet.dk. Vil du med på weekenden næste år, så hold øje med annonceringen på virksund.dk
Læs mere
Vanedannende stilleweekend på Virksund
Lagt på nettet d. 25. januar 2012 af Ditte Olsen


Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede.
Matthæusevangeliet 14,23




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










