Nyhedsarkiv

Medindflydelse på folkekirkens frihedslovgivning

Frimenighedskonsulent i Luthersk Mission, Birger Reuss Schmidt er inviteret til ministerens arbejdsgruppe som repæsentant for de evangelisk-lutherske frimenigheder.

I arbejdsgruppen skal frimenighedskonsulent Birger Reuss Schmidt skal ikke blot repræsentere LM's frimenigheder, men alle evangelisk-lutherske frimenigheder. I arbejdsgruppen skal frimenighedskonsulent Birger Reuss Schmidt skal ikke blot repræsentere LM's frimenigheder, men alle evangelisk-lutherske frimenigheder.

Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen, sætter nu fokus på den såkaldte frihedslovgivning i folkekirken.

Han har nedsat en arbejdsguppe, der skal belyse en række områder inden for dette område. Gruppen mødes for første gang i dag.

Det handler først og fremmest om sognebåndsløseres parlamentariske rettigheder.

I kommissoriet henvises der til den konkrete sag fra Kristkirken i Kolding, hvor ingen af sognets tre præster ønsker at vie fraskilte, og hvor en del af menighedsrådsmedlemmerne er sognebåndsløsere.

Arbejdsgruppen skal også overveje valgmenighedspræsteres mulighed for kombinationsansættelse som sognepræst og valgmenighedspræst.

Endelig skal arbejdsgruppen beslyse og overveje frimenigheders adgang til brug af folkekirkens kirker.

Arbejdsgruppen består af kontorchef Pernille Esdahl (kirkeministeriet), som er formand, biskopperne Karsten Nissen og Kjeld Holm, Mette Trankjær (Den danske Præsteforening) og Inge Lise Pedersen (Landsforeningen af Menighedsråd. Fra de kirkelige organisationer deltager Hanne Dahl (Grundtvigske Valg- og Frimenigheder), Hans-Ole Bækgaard (Indre Mission) og Birger Reuss ­Schmidt (de evangelisk-lutherske frimenigheder)