Nyhedsarkiv
Vanedannende stilleweekend på Virksund
Tæt ved 30 mennesker var samlet til stille- og inspirationsweekend på Virksundcenteret ved Limfjorden i weekenden den 21. - 23. januar.
Deltagerne på stille- og inspirationsweekend på Virksund er enige om, at her tanker de åndelig føde, som de kan leve af i lang tid
Fra Harboøre, Herborg og Hillerød og mange andre steder i det ganske land var både yngre og lidt ældre stimlet sammen en weekend for at være stille - sammen!
Det var femte gang, Virksund Centeret inviterede til stilleweekend. En del deltagere har været med alle fem gange, nogle få var der for første gang.
Hvorfor stilleweekend?
"Man får ikke den samme ro og tid til fordybelse, for eksempel på en kredsweekend," er der en, der siger over kaffen, hvor en gruppe deltagere taler sammen om, hvorfor de er her.
"Man kunne jo egentlig bare sætte en lørdag af til bibellæsning og bøn derhjemme, men der bliver man forstyrret af vasketøj og børnenes kalden," siger en anden.
"Egentlig kunne man vel også bare slå sig sammen nogle stykker derhjemme og så tage ud i et sommerhus?" foreslår en tredje.
Rundt om bordet er de enige om, at det særlige her, er, at weekenden er tilrettelagt af andre, maden bliver serveret og det hele er omgivet af ro: Eneværelser inde og storslået natur ude.
Hvorfor kommer de igen og igen og igen?
Der er udbredt enighed blandt deltagerne om, at kombinationen af bibeltimer, stilletid og vidnesamvær er vanedannende.
Jette Christensen fra Harboøre er overbevist om, at det er godt for hendes tro at få læst et bibelsk skrift i sammenhæng.
"Hvornår får man ellers taget sig tid til det? Og vidnemøde får jeg heller ikke mange andre steder," siger hun som nogle af grundene til, at hun har været med alle fem gange. Og selvfølgelig kommer igen næste år. Hun glæder sig allerede.
Dina Hessellund Miltersen fra Aabenraa har også været med i alle fem år. Først som single, de seneste år sammen med sin mand.
"Bibeltimerne er vigtige. Jeg får tilsagt Guds ord, forkyndelsen er pejlemærker, og jeg overlades ikke til min egen religiøsitet i stilheden," understreger hun.
Åndelig optankning, der trækker lange spor
Som kristen og som LM'er går man til møder, bibeltimer og gudstjenester hele tiden. Men deltagerne udtrykker samstemmende, at disse hverdagsmøder med Guds ord ikke altid sætter sig så dybt i sjælen, fordi der ikke efterfølgende er tid til refleksion.
Det er der her. På stille- og inspirationsweekenden er der afsat en halv lørdag i stilhed alene med sig selv og Gud. Og flere vidner om, at de her fik talt ud om en sag med Gud. Eller fik øjnene åbnet for en sandhed, der er til trøst eller konkret handling i hverdagen i mange måneder frem.
Bibeltimerne fra årets stille- og inspirationsweekend er lagt op som mp3-filer på lysetoglivet.dk. Vil du med på weekenden næste år, så hold øje med annonceringen på virksundcentret.dk
Læs mere
Læs også Peter Vestergaard Olsens personlige erfaringer med retræter, som beskrevet i Budskabet nr. 5/2009. Du kan læse artiklen her.
Lagt på nettet d. 28. januar 2011 af Ditte Olsen






Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










