Nyhedsarkiv
Musical rammer lige ind i unges hverdag
350 tilskuere var til premiere på årets store musical på Efterskolen Solgården den 15. december.
Bassist Henrik Pedersen (bagerst tv) oplevede, at musicalens tema rammer lige ind i hans hverdag.
Musicalen handlede om at være lost som ung og blev ledsaget af dygtige skuespilspræstationer, bragende flot musik og tankevækkende multimedieklip - alt sammen udført af eleverne på efterskolen.
"Det er fedt, at musicalen tør tage temaer som sex, sorg og den kristne tro op. Det ramte i hvert fald mig meget," fortæller bassisten Henrik Pedersen fra Skjern.
Skolen på den anden ende
På Efterskolen Solgården har der i ugen op mod premieren været fuld tryk på for alle skolens elever. Det normale skema var brudt op og i stedet erstattet af diverse musicalforberedelser.
"Eleverne har virkelig gået på med krum hals, det er som om, at jo længere vi fik arbejdet os ind i emnet om at være lost, des mere var det som om, at musicalen mødte eleverne der, hvor de er," siger Tanja Henriksen, der som lærer har stået for opsætningen af musicalen.
Rigtig fed musik
Til en god musical hører god musik, og det leverede eleverne leverede under ledelse af skolens dygtige musiklærere. Der var alt lige fra rap, rock til solister og flotte korsange.
Henrik Pedersen fra 10. klasse spillede bas i bandet og var stolt og glad for præstationen:
"Det er bare rigtig fedt, at det, vi har øvet på i så lang tid, bare 'sidder lige i skabet'," siger Henrik Pedersen og tilføjer, at han oplevede, at musicalens tema rammer lige ind i hans hverdag.
Hos Jesus er der plads
Musicalen gik tæt på følelsen af at være lost - forvirret, usikker og bange - især i forbindelse med at miste. Den satte fokus på det svære ved at være ung og kristen - både i forholdet til forældre, kæreste og et aktivt ungdomsliv.
Lars Jensen, som spillede politibetjent, tror, at alle: "kan identificere sig med rigtig mange af musicalen personer. Pointen om, at vi kan gå til Jesus med problemerne, er bare så vigtig."
Noget at tænke på
Musicalen havde flere parallelle handlingsforløb, hvor rammen var de unges følelser, og den tog sit udgangspunkt i et kristent ungdomsmiljø, hvor nogle af de unges tabuer blev sat i scene.
Musicalen peger klart og meget tydeligt på, at den kristne næstekærlighed må være et bærende element i venskaber, også når det gør ondt som ung. Selv om man er lost, er der hjælp at hente i den kristne tro, som en af sangene havde som centralt budskab.
Masser af klapsalver
De 350 gæster, der primært kom fra lokalområdets teen- og juniorklubber, var heller ikke i tvivl om musicalens kvaliteter, hvilket håndgribeligt blev ledsaget af masser af pift og klap.
Fredag aften er der forestilling for forældre, søskende og bedsteforældre i forbindelse med skolens juleafslutning.
Se billeder fra elevernes forberedelse af videoklip til musicalen.
Lagt på nettet d. 16. december 2011 af Peter Jensen


Herre, Hærskares Gud, rejs os igen, lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
Salmernes Bog 80,20




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










