Nyhedsarkiv

Lys, tristhed og sneboldkampen

Vi har en englelyskæde rundt om døren.

Englene er godt nok blågrønne, fint nok. Hvorfor skulle alle regnbuens farver ikke også være repræsenteret i englene. Plastic- og guldengle kan vi nyde - eller det modsatte. Men lige nu tænker jeg på det, de symboliserer: Guds sendebud, der er lige vigtige i julen og i juli, hverdagshjælpere fra en anden verden.

De fleste engle ser vi vist ikke. Men ved Jesu undfangelse, fødsel og opstandelse er der ekstrabemanding fra Helligåndens kraftcenter. For her vinder universets lys, Jesus, definitivt over mørkets fyrste, Fanden.

Jesus kaldes også for "Himlens første solstråler" i Lukasevangeliet 1,78.

Det er så koldt og mørkt i disse vintermåneder. Kroppe og sind fryser. Tykke såler, lys og lange underbukser skal der til.

Nogle dyr, og også nogle mennesker, går i hi. Sover længere end i de lyse måneder, gemmer sig mere, brummer mere, græder mere, spiser mere, er mere trætte.

For nogle bliver trætheden og tristheden depressionslignende. Og da kan de specielle lyslamper med en helt anden dosis lys end stearin og dioder gøre en forskel. En halv time lige foran lampen først på dagen.

Sneens kraftlys er også vitaminer, selv om dens vildskab også kan invalidere og koste.

Forrige jul havde vi den mærkeligste sneboldkamp i mit liv. Det var én af de sværeste julefejringer hidtil, for et af vore børn døde brat midt i december. Det var et jordskælv og vanvid. Og samtidig lå sneen som en smule salve over det hele.

Så på et tidspunkt inden begravelsen sloges vi i sne i haven. Jeg mærker tårerne ved at mindes det. Men på en eller anden måde blev der over tid plads til modsætningerne, til det hele.

Johannesevangeliet 1,4: I Jesus er det liv, som giver mennesker lys.

Af Eleonora Andersen, trykt i julemagasinet "24:12". Bragt her med tilladelse.

Lagt på nettet d. 29. december 2011 af Ditte Olsen

Nyhedsliste