Nyhedsarkiv
Julehjælp giver gode samtaler
I Aalborg Frimenighed uddeler man på fjerde år hjælp til fattige eneforsørgere.
Medlemmer af Aalborg frimenighed sælger sokker for at sponsorere den julehjælp til de fattigste i deres by
Ideen var at vise barmhjertighed. At hjælpe de fattige i byen. Det var faktisk ikke et missionsprojekt.
Men når Aalborg Frimenighed nu for fjerde år uddeler julehjælp til fattige medmennesker, så oplever de, at de er blevet overhalet indenom af netop forpligtelsen til at drive mission.
For at skaffe penge til projekt julehjælp sælger menighedens medlemmer sokker til venner og kollegaer.
"Det giver mange samtaler, når man sælger sokker på den måde," fortæller Søren Kristesen, der er 33 år og lærer.
"Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville blive missionær på min arbejdsplads ved at hjælpe nogle helt andre mennesker rent materielt."
Sokker skaffer penge
Når julen kommer, vil han sammen med andre frivillige fra LM-menigheden i Aalborg uddele 25 julepakker til medborgere "i trang", som det hedder i socialrådgiver-sprog.
Budgettet er på 15.000 kroner. Den første tredjedel er samlet ind i menigheden, mens de sidste 10.000 kroner blandt andet er hentet ved, at menighedens medlemmer har solgt sokker til venner og kolleger. Seks par for 100 kroner, hvoraf de 50 kroner går direkte til julehjælpen.
Og det er her, Sørens arbejdsplads på Sct. Mariæ Skole kommer ind i billedet.
"Det giver mange samtaler, når man sælger sokker på den måde. Kolleger kommer og spørger, hvorfor vi gør det. Nogle betaler og skal ingen sokker have for pengene," siger Søren Kristesen.
Vi sorterer ikke
Men det primære er stadig at hjælpe 25 familier, som er i pengenød. Oftest drejer det sig om enlige forældre.
De kan vælge, om de vil have en madkurv eller julegaver til deres børn. Og menighedens medlemmer møder stor taknemmelighed, når de afleverer julehjælpen.
De tre første år blev julehjælpen afleveret hos modtagerne. I år har man som noget nyt inviteret dem til selv at hente den. I den forbindelse vil der blive holdt en kort juleandagt i menigheden.
Familier, der ønsker at få del i julehjælpen, kan henvende sig på Aalborg Kommune, som udvælger de familier, der har størst behov.
"Vi vil helst ikke sortere i ansøgningerne, så det er fint, at kommunen gør det," siger Søren Kristesen.
Vil gerne række ud
Det var Bent Houmaa Jørgensen, som er præst i menigheden, der i 2008 tog initiativ til uddeling af julehjælp.
"Dengang blev det sagt, at der på grund af krisen var en kraftig stigning i behovet for julehjælp. Jeg tænkte, om vi ikke som menighed kunne gøre noget ved det. Vi har et stort ønske om at række ud til mennesker," fortæller han.
Kontakten til kommunen blev etableret gennem en i menigheden, der arbejder som socialrådgiver, og det første år blev der uddelt julehjælp til seks personer.
"Vi prøver at flytte en lille smule og hjælpe der, hvor vi er. Julehjælpen kan ikke alene vende menneskers livssituation, men vi kan være et lille lyspunkt," tilføjer Søren Kristesen.
Lagt på nettet d. 19. december 2011 af Birger Reuss Schmidt


Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer.
Første Johannesbrev 15,16




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










