Nyhedsarkiv
Julefred - måske
Hvor registrerer man lige julefreden, julens puls? Er det i folks øjne, hvis de har ro, tid og opmuntring midt i december?
Foto: Svenic
Er det i atmosfæren, en blanding af travlhed og forventning om fest og samvær?
For én er julefred at ligge og læse under dynen d. 24. december, mild og mæt. For en anden, at alle dem, man elsker, er i samme rum samtidig. For en tredje: Det blev enkel mad med ånd i stedet for megen mad eller høje promiller uden ånd.
Eller: Der tilkæmpedes en skrøbelig våbenhvile mellem stridende parter enten storpolitisk, i beboerforeningen eller den lille familie.
Måske svære snakke sidste jul gav mere ro i år. Svære snakke om børnestress ved tre juleaftner med skilte forældre og bedsteforældre og mange juletimer i bus og tog. Så i år blev der også slappe af-dage, for forældrene gav afkald og indgik kompromis.
Vi forbereder os måske med pyntning, godter, tv-kalendere, salmer og gavekøb. Det kan være så godt alt sammen. Blot vi ikke bliver syge eller sure af alt det ekstra.
Skønhed og kærlige samvær er fine festforberedelser. Kunne vi kalde dem Johannes-Døber-ting?
Johannes Døber skulle bane vej for Kongen, Lyset, forberede folk på Jesu fødsel, som godt nok ikke var så kongelig.
Også Betlehems julefred var skrøbelig, for en jaloux magthaver iværksatte børnedrab. Alligevel fødtes: "Fred på jord", Jesus, en fred mellem Gud og mennesker, som vore små forberedelser peger hen imod.
Johannesevangeliet 1,8: Johannes var altså ikke selv Lyset, men kun en, der skulle fortælle om det. Det sande Lys ... var nemlig lige ved at bryde frem.
Af Eleonora Andersen, trykt i julemagasinet "24:12". Bragt her med tilladelse.
Lagt på nettet d. 27. december 2011 af Ditte Olsen


Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.
Lukasevangeliet 4,18-19




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










