Nyhedsarkiv
Gaveglæde
"Tak for gaven, den er jeg bare så glad for."
"Jeg er ikke let at købe gaver til, bytter dem næsten altid."
"Det er sjovt at købe til andre, men jeg har selv svært ved at tage imod."
Eller: "Jeg kan lide at indkassere, men ikke fordrage at finde gaver til andre."
"Skal jeg lære mit barn at hykle glæde ved en hadegave?"
"Kan jeg give en gave i stedet for at sige undskyld?" (næppe).
Vi har vist for det meste flere motiver i samme sind samtidig.
Vi forsøger vel egentlig at definere relationen til en anden gennem gaver. Gaver er noget grundlæggende. Og fantasifulde gaver, hjemmelavede eller købte, dyre eller billige, kan forny relationer, kan lune hos både giver og modtager, længe efter de er givet. Gaver kan bruges, nydes og udfordre. Især de skæve. Tak!
Men vore kærlighedssprog er forskellige uanset alder. For eksempel får fire søskende samme gaver juleaften:
Den ene bliver mest glad for selve gaven. Den anden har mere brug for kram end gaven, for berøring er nu den måde, hun mest føler sig elsket på. Og den tredje fæstner sig mere ved de gode ord, der blev sagt eller skrevet på gaven, for ord er hans vigtigste sprog.
For det sidste barns vedkommende er gaven over gaven, at forældrene vil bruge tid sammen med ham, også juletid. For i stress og for megen travlhed oplever han sig ikke så elsket, uanset gavemængde.
En december-avis skrev, at et af vore juleselvbedrag er: "Jeg er blevet for gammel til at gå op i gaver!"
Guds julegave til dig, mig og alle er Jesus, pakket ind i halm, et trækors og en tom grav. Den kostede alt. Det er nåde. Nåde betyder gratis. Vil vi have gaven?
Johannesevangeliet 1,16: Der er ingen ende på den nåde, som er øst ud over os af hans grænseløse overflod.
Af Eleonora Andersen, trykt i julemagasinet "24:12". Bragt her med tilladelse.
Lagt på nettet d. 28. december 2011 af Ditte Olsen


Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor frelse. Gud er for os en Gud til frelse, hos Gud Herren er der vej ud af døden.
Salme 68,20-21




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










