Nyhedsarkiv
Lov til at dyrke deres stærke sider
Ny 10.årgang på Sædding Efterskole sætter fokus på projektarbejde og formidling
Sædding Efterskole vil i højere grad forberede eleverne på, at der er en verden uden for missionshuset.
På Sædding Efterskole har de i flere år oplevet, at både en del elever i 10. klasse og deres forældre giver udtryk for, at det er lige så vigtigt som det faglige, at de unge får lært noget med sociale og menneskelige prioriteringer på en anden måde.
På skolen tror de, at de unge kan have meget gavn af 10. skoleårgang på efterskole, og de vil gerne give dem noget af det, de efterspørger, siger forstander Jens Birkmose og lærer Anders Kronborg. Derfor er skolen i gang med at udvikle en 10. årgang med to forskellige muligheder.
Online kommunikation
Forstanderen forklarer, at begge muligheder kommer til at bygge på faglighed. Den ene mulighed - 10-Online - bliver på den måde, eleverne kender, og klassen er for dem, der har lyst til at fortsætte med det. Den slutter med folkeskolens 10.klasseprøve.
"Vi tror, at der er en del forældre, der ønsker, at deres børn skal tage en sædvanlig 10. klasseprøve. 10-Online er baseret på online kommunikation og en kritisk forholden sig til internetkilden. Eleverne laver deres egen hjemmeside, og de kommer til at lege med forskellige wifi-gadgets på skolen," siger Jens Birkmose.
"Samtidig vil vi i højere grad forberede dem på, at der er en verden uden for missionshuset og ruste dem til at tage stilling til politik, etik og andre menneskers måde at tænke på, sådan at de ikke enten gemmer sig eller bliver forargede."
Andre kompetencer
I den anden mulighed - 10-Projekt - arbejder eleverne hen mod en anden prøve. Året afsluttes med en stor opgave, som de arbejder med i mange uger, og de får et afgangsbevis fra skolen.
"Vi sætter et stort fokus på andre kompetencer end de almindelige - og har fokus på for eksempel tid til gennem projektarbejde at fordybe sig i et emne. Vi vil også gerne hjælpe eleverne til at udvikle sig både rent menneskeligt og til at blive parat til at kunne komme videre i uddannelsessystemet med enten en praktisk eller en gymnasial uddannelse," siger Jens Birkmose.
Fire lærere kører et proto-projekt i uge 8-9, hvor de samler erfaringer fra elever og lærere til endelige opstart i august.
Lærer at stå frem
Et andet fokus på 10-Projekt bliver på det at kunne kommunikere. Hvordan man formidler det, når man har fundet ud af, hvad et emne handler om. Og viften af kommunikationsformer bliver bred: verbalt, digitale medier, skriftlighed.
Eleverne lærer at stå frem - og forstanderen er ikke i tvivl om, at træning i kommunikation kan være nyttigt også for ledere og medarbejdere i en missionsforening.
På 10-Projekt skal lærer og elev samarbejde om at sætte målene. Alle skal ikke nå lige langt.
"Eleverne bliver opmærksom på, hvor deres stærke sider måtte være og får lov til at dyrke dem et helt år. De skal bruge det, de har lært hidtil, og gennem det blive opmærksomme på, hvad de mangler at sætte fokus på i en periode sammen med den lærer som også er deres personlige vejleder. For eksempel mundtlighed eller tegnsætning," siger forstanderen på Sædding Efterskole.
Kilde: Tro & Mission
Relaterede links:
Lagt på nettet d. 12. februar 2010 af david


Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.
Johannesevangeliet 3,3




Har spist en frisk mango fra vores eget træ idag.
1/2/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Hverdags log – Onsdag den 1 Februar. Henrik Borch Jacobsen. Jeg fik lov til...
Eksamenstid på Project Future
31/1/2012 | Sanne og Michael Pahus, Volontører i Cambodja
Det er blevet eksamenstid for mine elever i Seniorclass på Project Future. De har nu alle...
Nyt fra Fjendeskoven
30/1/2012 | Annelise og Axel Rye Clausen, Missionærer i Cambodja
Går det an at tro på Jesus? Det er det store spørgsmål for denne kvinde, som møder...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


10/2/2012 - 12/2/2012 Sanglejr
24/2/2012 - 26/2/2012 Orkesterstævne for brassbands
24/2/2012 - 26/2/2012 Workshop for sangskrivere



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










