Nyhedsarkiv

LM Kids har glade og trofaste medarbejdere

LM Kids har lavet en stor undersøgelse om medarbejdertilfredshed

Der er masser af glade børn i LM Kids, og der er heldigvis også masser af glade medarbejdere.
Det viser en ny undersøgelse, som ledelsen i LM Kids har foretaget blandt medarbejderne.

Ledelsen ville gerne finde ud af, hvordan det står til med tilfredsheden blandt de cirka 630 personer, der arbejder i LM's børne- og juniorklubber rundt omkring i landet.
Derfor har de sendt spørgeskemaer ud til medarbejderne, hvor de blev stillet en række forskelige spørgsmål.

Og resutatet af undersøgelsen er meget positiv læsning, fortæller LM Kids-konsulent Else Wiwe.
"Vi kan se, at vi har en flok medarbejdere, som generelt er glade og tilfredse med deres opgave," fortæller hun.

 

39 fuldtidsstillinger

Undersøgelsen viser også, at medarbejderne bruger meget energi og meget tid på deres opgave med børnene i LM Kids.

"I gennemsnit bruger medarbejderne mindst tre timer om ugen på klubarbejdet. To timer til selve klubmødet og en time til forberedelse. Det er imponerende," fortæller Else Wiwe.

"Vores medarbejderes frivillige indsats svarer faktisk timemæssigt til cirka 39 fuldtidsstillinger. Det sætter det ligesom lidt i perspektiv. Og derudover kommer så alle dem, der bruger rigtig mange timer på lejrarbejdet i LM Kids," fortæller Else Wiwe. 

Kilde: Tro & Mission

Relaterede link:

LM Kids' hjemmeside