Nyhedsarkiv
Byttemærket
Års ægteskab med min kone har lært mig, at når jeg skal give hende gaver, så er det vigtigt at huske byttemærket.
Jeg tror ikke, jeg endnu har givet hende noget, som hun ikke er endt med at bytte. Fordi det ikke lige var farven, størrelsen, mærket eller andet, jeg som mand ikke fatter. Og derfor er tredje juledag efterhånden blevet omdøbt til store byttedag. For her skal alt byttes til det bedre. Så vi endelig kan få det, vi helst ville have.
I mit yndlingsvers i Bibelen skriver Paulus i Romerbrevet 5,8: "men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere."
Hvor julemanden kun siges at give gaver til dem, som har fortjent det, giver Gud til alle os, som ikke har fortjent det. Og han gør det af kærlighed. Ægte kærlighed. Ikke en forbrugsorienteret kærlighed, som sætter sig selv og egne behov i centrum.
Det er derfor, vi - når vi bliver døbt - får tegnet korsets mærke for vores pande og hjerte, for at vi ikke skal være i tvivl om, at Gud elsker os.
Der er ikke et byttemærke på os, men vi er skabt i Guds billede og til fællesskab med ham. Og det er selve grunden til, at det blev jul første gang. At Jesus blev menneske i stalden i Betlehem.
For ligesom byttemærket ikke er gratis, er korsmærket det heller ikke. Det kostede Jesus livet.
Det er julens evangelium: At Gud handlede. At han ikke lod det blive ved flotte ord og tomme løfter. Men han kom, blev menneske, og i det menneske fik alle Guds løfter deres Ja.
Peter Rask, Silkeborg
Lagt på nettet d. 24. december 2010 af Ditte Olsen


Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
Matthæusevangeliet 13, 49-50




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










