Nyhedsarkiv
27-årig synger salmer
Lise Petersen har udgivet en cd med Lina Sandell-sange og en cd med påskesalmer
Det er måske ikke gamle salmer og Lina Sandell-sange, man forventer at finde på en 27-årig sangerindes repertoire.
Men for Lise Petersen er det ikke desto mindre tilfældet.
For et par år siden udgav hun cd'en "Bred dine nådes vinger", hvor hun fortolker Lina Sandells sange.
Og nu er hun pladeaktuel igen med albummet "Påskemorgen slukker sorgen", som er en fortolkning af nogle af de danske påskesalmer.
Og Lise Petersen nyder at synge de gamle salmer.
"Salmerne har supermeget relevans for alle aldre, også for unge. De har nogle fantastiske tekster, og jeg synes, at de får nyt liv af at blive fortolket. I bandet fortolker vi dem, så de bliver nærværende og betydningsfulde for os," fortæller hun.
Vigtig del af min tro
Lise Petersen bor i Århus, hvor hun arbejder som sygeplejerske på en kræftafdeling.
I sin fritid synger hun med i gospelkoret Mosaik, deltager ved forskellige lovsangsarrangementer og har derudover sit eget band.
"Jeg har altid holdt meget af at synge. Det er sjovt, spændende og udfordrende rent teknisk. Og så er det også en vigtig del af min tro at synge. Det minder mig om Guds storhed og kærlighed over for os mennesker," fortæller Lise Petersen.
Fik blod på tanden
Idéen til den første Lina Sandell-cd opstod efter en gudstjeneste i Løsning, hvor hun havde sunget netop Lina Sandells klassikere.
"Vi spillede sangene der, og mange sagde til os, at de gerne ville købe en cd med de sange på. Så vi fik blod på tanden og begyndte at arbejde med at lave en cd," fortæller hun.
Og bandet blev overraskede over den positive respons, de fik på cd'en.
"Vi troede måske nok, at det primært var vores forældres generation, der ville købe cd'en, men vi har fået god respons fra folk i alle aldre. Det viser bare, at rigtig mange er vokset op med de sange og stadig holder af dem," siger Lise Petersen.
Det største drama
Og nu er den nye cd med salmer som "Hil dig frelser og forsoner" netop udkommet.
"Vi havde lyst til at lave en cd mere, og der findes rigtig mange gode og slidstærke påskesalmer. Påsken er det største drama og det mest fantastiske, der er sket for os mennesker, så det er fantastisk at få lov til at synge om," siger Lise Petersen.
Kilde: Tro & Mission
Lagt på nettet d. 8. marts 2010 af david


For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os,
der frelses, er det Guds kraft.
Første Korintherbrev 1,18




Har spist en frisk mango fra vores eget træ idag.
1/2/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Hverdags log – Onsdag den 1 Februar. Henrik Borch Jacobsen. Jeg fik lov til...
Eksamenstid på Project Future
31/1/2012 | Sanne og Michael Pahus, Volontører i Cambodja
Det er blevet eksamenstid for mine elever i Seniorclass på Project Future. De har nu alle...
Nyt fra Fjendeskoven
30/1/2012 | Annelise og Axel Rye Clausen, Missionærer i Cambodja
Går det an at tro på Jesus? Det er det store spørgsmål for denne kvinde, som møder...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


10/2/2012 - 12/2/2012 Sanglejr
24/2/2012 - 26/2/2012 Orkesterstævne for brassbands
24/2/2012 - 26/2/2012 Workshop for sangskrivere



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










