Nyhedsarkiv
Kristne kinesere mangler præster
Millioner af kinesere bliver kristne, men kirkerne mangler præster til at lede menighederne
Den kristne kirke i Kina vokser og vokser. Hver dag bliver tusindvis af kinesere kristne, men den glædelige nyhed skaber samtidig en ny udfordring for de kinesiske kirker.
En af de største udfordringer handler om at uddanne præster nok til det hastigt voksende antal kristne. Det fortalte pastor Gao Feng til generalsekretær Samuel Kobia fra Kirkernes Verdensråd, da denne var på en rundrejse i Kina. Feng fortalte blanddt andet, at på hans hjemegn var der kun én uddannet præst til 40.000 kristne, fortæller avisen Christian Post.
Gao Feng er præsident i China Christian Council, der er godkendt af de kinesiske myndigheder som en paraplyorganisation for de menigheder, der har ladet sig registrere af myndighederne.
På grund af manglen på uddannede præster, må mange kirker satse på lægfolk som ledere. Der er næsten 150.000 ikke-uddannede menighedsledere i Kina. Det giver ind imellem nogle meget forvirrede opfattelser i menighederne. Blandt andet fortalte han om et sted, hvor de havde fået den ide, at Jesus allerede er kommet igen - som en ung kvinde.
Gao Feng mener, det er ekstra vigtigt for de kinesiske kirker at få uddannede præster, for som han siger: "Kina er ikke kun på vej som en global økonomisk og politisk magt, men det vil også vokse til at være en kraftfuld stemme ind i den globale kirke."
Det er svært at komme med et tal på, hvor mange kristne der findes i Kina. Det skyldes, at mange kristne kinesere stadig tilslutter sig ikke-registrerede undergrundskirker. Men det anslås, at antallet af kristne kinesere hvert år stiger med cirka 10 millioner.
Lagt på nettet d. 28. december 2009 af mrj


Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Matthæusevangeliet 11,28




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










