Nyhedsarkiv
Hjemmelavet mad bliver lovlig
Fra den 1. marts bliver den hjemmebagte chokoladekage igen lovlig i missionshuset
De senere år har det officielt ikke været tilladt at bage en kage og tage den med til fælleskaffe i missionshuset. Det skyldes krav fra Fødevaremyndighederne og har skabt frustrationer i en del kaffegrupper rundt omkring i missionshus-Danmark.
Men nu har et enigt folketing netop besluttet at lempe på de strikse bestemmelser i loven om fødevarekontrol. Det betyder, at det fra 1. marts 2009 igen bliver tilladt at servere mad, der er tilberedt i private køkkener i forbindelse med kirke- og foreningsarrangementer, herunder møder i missionshuse.
I øjeblikket er den slags arrangementer underlagt fødevarelovgivningen, hvilket betyder, at der kun må serveres mad fra køkkener, som er underlagt fødevarekontrollens tilsyn.
Men med de nye ændringer bliver kirke- og foreningsarrangementer ligestillet med private arrangementer, og derfor bliver det fremover igen lovligt at tage en bradepandekage med til møde i missionshuset eller frimenigheden.
Eneste krav fra myndighederne er, at "deltagerne har en rimelig forventning om, at maden er tilberedt i et privat køkken, og at der ikke er tale om værested- eller folkekøkkenlignende aktiviteter."
Lagt på nettet d. 11. december 2008 af mrj






Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










