Nyhedsarkiv

5,4 mill. i gaver inden nytår

Tak for en god gave i november, hvor der indkom 1,3 millioner kroner.

Mange har kvitteret for den tilsendte dvd med at sende en gave. Vi synes også selv, at det er blevet en rigtig god dvd. Hvis du ikke har set den endnu, så vil jeg varmt anbefale den som en alternativ julekalender her i december.

Der er dog kun til hver anden dag!

December

December måned er en helt anden historie.

Vi har brug for 5,4 millioner kroner inden nytår for at få balance i regnskabet. Så mange penge er der ikke før indkommet i december!

Det er cirka 1,2 millioner kroner mere, end vi fik sidste år, så det kan kun lykkes, hvis en hel del af jer, som ikke normalt sender penge til landskassen, gør det i år.
Tak for en rigtig, rigtig god julegave til Luthersk Mission i år. Giro 542 7754 (kode 01 på netbank).

Bed også om, at det må lykkes.

Indberetning og kvittering

I år er det jo første gang, vi skal indberette gaverne direkte til SKAT.
Derfor vil vi gerne opfordre alle til at give deres gave bare en uge tidligere, end man plejer. Det vil hjælpe både kredskasserere, afdelingskasserere og økonomiafdelingen her i Hillerød.

Udsendelse af gavekvittering vil på grund af travlhed med indberetningen af gaver først ske i februar måned. Dette gælder også, hvis man har gavebrev.

Kilde: Tro & Mission

Der er mange muligheder for at støtte LM