Nyhedsarkiv

Ny struktur i LM's informationsafdeling

På mødet den 19. november vedtog Luthersk Missionsforenings (LM) landsstyrelse en justeret opgavestruktur i informationsafdelingen på LM's sekretariat.

Strukturen lægger for det første op til, at informationsafdelingen fremover skal være mere offensiv og deltage i den offentlige debat og formidling i samarbejde med LM's generalsekretær. For det andet skal afdelingen arbejde for en mere offensiv og åben kommunikation fra LM centralt til LM'erne ude i landet.

Beslutningen medfører en justeret profil på stillingerne i afdelingen. Det betyder blandt andet, at informati-onsmedarbejder Kaja Lauterbach fremover er ansat som informationssekretær. Redaktør, afdelingsleder Carsten Skovgaard-Holm er fremover ansat som kommunikationschef og redaktør.

Om den nye struktur kommer til at slå fuldt igennem, afhænger dog af, om nedlæggelsen af afdelingens volontør-stilling bliver fastholdt - som omtalt i nyheden »Smertefulde nedskæringer«.