Nyhedsarkiv
Missionærkonference i Tanzania
Luthersk Missionsforenings (LM) missionærer i Tanzania - i alt 55 børn og voksne - holdt konference i Iringa den 17.-22. oktober.
»Vi var indianere, det var sjovt - især da vi skulle finde stridsøksen, og da vi skulle nedlægge en bisonokse,« fortæller Kate fra børnenes program ved Missionærkonferencen for LM's missionærer i Tanzania.
Temaet for konferencen var »En ny og levende vej«, og LM's generalsekretær Jens Ole Christensen holdt bibeltimer ud fra de sidste kapitler i Hebræerbrevet, fortæller missionær Berit Larsen.
»I al almindelighed lægger vi i Tanzania mærke til, når en vej er ny - vi glæder os over, at vores rejse bliver lettere, når vejen er god og ny. Igennem bibeltimerne fik vi for alvor lov til at glæde os over den nye, levende vej, som Jesus har åbnet for os,« siger hun.
Overraskelser for børnene
To missionærbørn, Amalie Bach-Svendsen og Sara Agerbo, har talt med nogle af de andre børn om konferencen:
Hvordan er det at være på Missionærkonference, og hvad er det bedste?
»Det er sjovt at være på konference, og det bedste er de hemmelige ting og sjove overraskelser,« mener Rani.
Og Jonatan tilføjer: »Det bedste er at lege med sine venner.«
Den ene dag blev afholdt på en »campsite« uden for Iringa. LM's volontører i Tanzania arrangerede denne dag for børnene, mens missionærerne brugte tiden på såkaldte »praktiske drøftelser«.
Volontørerne fik brugt deres fantasi, tålmodighed og store engagement til at give børnene en herlig dag.
Kate fortæller:
»Vi var indianere, det var sjovt - især da vi skulle finde stridsøksen, og da vi skulle nedlægge en bisonokse.«
Heldigvis blev stridsøksen begravet, inden dagen var omme.
Hvad lavede I til bibeltimerne?
»Vi hørte om forskellige mennesker, som Jesus mødte, det var spændende,« svarer alle tre børn samstemmende.
Seje volontører
Amalie og Sara spurgte også nogle af de voksne om konferencen:
Hvordan er det at være på konference, og hvad er det bedste?
»Det er rigtig godt at være her og mærke, hvordan Ånden får lov til at skabe enhed og komme os til hjælp i vores magtesløshed. Det bedste ved konferencen er bibeltimerne, at vi er mange sammen, at synge sammen - at være her.«
Kan I undvære volontørerne?
»Det er smukt at se på, hvordan volontørerne holder børnene i ro!« siger Peter Olofson.
En anden tilføjer: »Nej, bestemt ikke. De er seje til at arrangere en masse for børnene, og børnene er glade for dem. Og så er det i øvrigt dejligt, at der er nogle unge at snakke med, som har deres syn på mange ting.«
På spørgsmålet, om slikboden kan undværes, er der næsten ingen tvivl hos hverken børn eller voksne:
»Nej, bestemt ikke!«
Dog mener en enkelt, at den er lidt for fristende.
Kilde: Tro&Mission
Lagt på nettet d. 23. november 2005 af kaja






Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










