Missionærerne fortæller

Skoleleder på Danmarks bedste mini skole

Tanzania er et skønt land at bo i, og det er her vi bor. Claus og Mai-Britt med vores 4 børn, Mathilde, Marius, Andreas og Neema.

Vi har nu snart boet her i 3 år. Det hele begyndte med at vi havde besluttet at bruge vores opsparing på at rejse sammen til Malayisa og New Zealand. Vi trængte til at se mere til hinanden, og drømmen om at kunne være sammen som familie hele døgnet gjorde at vi ville rejse. Men så blev vi mindet om at der manglede en skoleleder til den danske skole, og lige så stille fik vi lyst og mod til at søge den. Vi har nu fået indfriet vores drømme om at være sammen som familie døgnet rundt, samtidig får vi lov til at arbejde på Danmarks bedste mini skole! I år er der 14 elever fordelt på 7 klassetrin, så det er nogle små klasser. Vi nyder at undervise dem og oplever et stort engagement og lærer lyst.

 

Vi oplever Tanzanianerne som et meget gæstfrit folk. Går vi på gaden bliver vi flere gange inviteret ind i deres hjem. Sidder de og drikker te, bliver vi indbudt til at være med. Tager man på markedet hilser man på hinanden, og hører til hvordan det går med arbejdet, marken, børnene osv. Det er et folk der bruger tid på at lytte til hinanden. At bo i en fremmed kultur er spændende, vi lærer meget om livsvilkår, tids fornemmelse, prioriteringer, fattigdom, og livsglæde.

Ved at lære lokalbefolkningen at kende lære man tålmodighed, omsorg, gæstfrihed og forståelse for fremmed kultur. "Hvem siger at det er vores måde der er den rigtige?"

Vores børn lærer noget om at være fattig, regntid, tørtid, strømafbrydelser, vagtfolk, skildpadder, vilde dyr, slanger, respekt for de ældre, 3 timers gudstjeneste!

Det bedste de oplever er, at far og mor altid er hjemme og der er tid til at høre om dagens oplevelser.

Siden august sidste år har vi brugt megen tid på at bygge en børnehave i Itamba. Vi kommer i Itamba kirke, og da de havde visioner om at bygge en børnehave gik vi med ind i projektet, senere blev det en del af LM kids projekt også.

At bo i Tanzania har for os betydet at vores familie er blevet større. Vores missionær kollegaer er blevet vores familie. Vi tager på ferie sammen, fødselsdage bliver fejret sammen, sorger og glæder deles.

Det sværeste ved at bo i et fattigt land er at man hver dag skal tage stilling til hvem man skal hjælpe, og med hvor meget. Hver dag står der nogen ved porten, og venter på at vi vil komme og høre om deres problemer. De fleste gange handler det om penge til mad, medicin og læge konsultation. Andre gange er det større beløb til skole penge. Den første i hver måned kommer der ca. 40 fattige, de viser deres tiggerbrev og så får de penge.

Vi er glade for at bo her og vil altid tænke tilbage på tiden her ude som noget specielt, og noget positivt.