Missionærerne fortæller

En skat så stor, at selv Tanzanias guld ikke forslår.

René Sølvsten Nissen

Louise og René Sølvsten Nissen er i øjeblikket på sprogskole, de arbejder frem i mod at kunne evangalisere blandt folk i Tanzania.

Swahiliordene summer i baggrunden, medens jeg kigger ud af kirkedøren i den varme landsby. Jeg sidder i en kirke ca. 8 timers kørsel fra min seng, hvor jeg er deltager i et seminar for bibelstudiegruppeledere.

Byen, hvor det hele foregår, ligger midt ude i et gulddistrikt. Rundt om kirken er der flere huller, der vidner om en hedengangen aktivitet af håbefulde guldgravere. Et blik ud i den søvnige landsby vidner om, at der dog stadig er noget om snakken. Indimellem kommer en mand gående forbi med en metaldetektor under armen, og ja, der er stadig guld. Jeg har selv set det.

Det kan være fristende at gribe en skovl og selv prøve lykken. Men det er nu ikke derfor jeg er her.

Seminaret derimod viser en bedre grund til at jeg og at vi i LM stadig har noget at gøre i dette land. Der hersker en frygt blandt præster og evangelister for at forkynde det rene evangelium, for hvad skal det ikke føre til af løssluppenhed!

Selvom Tanzania har været genstand for megen missionsaktivitet gennem flere generationer er der stadig brug for nogle til at rejse ud med verdens bedste budskab. Et budskab, der kan løse lænker og sætte fanger fri. Et budskab om, at vi er frelst af nåde og at dette er nok.

En skat så stor, at selv Tanzanias guld ikke forslår.

Lagt på nettet d. 3. marts 2009 af Pauline Stokholm

Artikelliste