Livet i lm

Sædding-Astrup LMU

Af Nomi Høeg

”De 10 Minutter er berømte,” fortæller Lars Schmidt, som er formand i Sædding/Astrup LMU, også kaldet SALMU.

Tidsrummet er indlagt i programmet hver tirsdag, hvor der er plads til at dele alt, fx spørgsmål, bedeemner eller oplevelser, og det ender ofte med, at det tager mere end 10 minutter.

”Det er en af de unikke ting ved det kristne fællesskab,” siger Lars, ”at man har mulighed for og tid til at bede sammen og dele gode og dårlige ting med hinanden.” Det prioriteres højt i SALMU.

LMU har en bedstefar

LMU-gruppen samles i private hjem, hvilket giver gruppen gode forbindelser til erfarne voksne fra LM-kredsen, som kan støtte dem åndeligt.

I løbet af et år er der også indlagt fællesmøder med LM i Astrup og LM i Sædding, og SALMU har endog sin egen ”bedstefar”, som fungerer som en særlig åndelig vejleder for gruppen.

”Vi samles med de voksne, så vi unge kan blive inspireret af de erfarne kristne,” fortæller Lars. LM-kredsene er glade for de unge og for, at de kommer ud i hjemmene.

Alder ingen hindring - kun en udfordring

Særligt én uge adskiller sig fra de øvrige. Første uge i december samles hele SALMU i et luksussommerhus for at være sammen i et kollektiv.

”I den uge er vi hele tiden sammen. Vi nyder livet, går i skole og laver lektier,” siger Lars. Man hygger sig sammen, selvom aldersspredningen er stor.

”Alderen er ingen hindring for vores LMU – kun en udfordring,” udtrykker Lars sig, og nævner bl.a. det at skulle finde materiale, der har relevans for både dem på 13 og dem på 23, som en udfordring.

For Lars og resten af bestyrelsen er det vigtigt, at det er evangeliet, der er i centrum, når SALMU mødes. 

foto: Carina og Peder Larsen, Randers
18/9/2014 | Carina & Peder Larsen
Flere gange har Carina og Peder Larsen måttet stoppe op og lytte til, hvad Gud nu ville med deres liv. Det har ikke altid været så let at fi...
Hvis man vil et spadestik dybere end på biblehub.com, så er E-sword et oplagt program. Det er meget populært o...