Livet i lm

Nordvestkirken, cellegruppe

Af Ditte Olsen

En aften om ugen samles ægteparret Anja Riis og Jens Jacob Madsen med deres cellegruppe i Nordvestkirken i København. De mødes med otte til 10 andre, som de nu nærmest betragter som en del af deres familie.

Anja Riis Madsen medgiver, at hun var meget skeptisk i starten.

”En aften om ugen er meget, når vi begge har travlt på jobbet og har teenagebørn. Og så fredag, hvor man stempler ud og slapper af oven på ugen. Men jeg gik med på det, fordi de andre havde rigtig meget lyst til det,” fortæller hun.

I dag kan hun slet ikke forestille sig at stoppe i cellegruppen, selv om det stadig kan være svært at nå det hele. Faktisk synes hun, det er rart at slutte arbejdsugen af i cellegruppen.

Det betyder meget for ægteparret, at man er sammen på en afslappet måde.

”Vi samles på skift hos hinanden, og det er o.k., hvis man ikke har nået at gøre rent, eller maden ikke er helt færdig. Vi opfatter os som en familie, så vi står ikke på pinde for hinanden, men prøver at hjælpe hinanden,” siger de.

Hjælper hinanden

Konceptet for deres samlinger er helt fast. De deler liv, tro og evangeliet. Først spiser de sammen, og så tager man en runde, hvor de fortæller både det værste og det bedste, der er sket i ugens løb. Derefter beder de for hinanden og hjælper hinanden bedst muligt.

”Det kan være alle former for gode råd – for eksempel om køb af mobiltelefon og om at gå til eksamen eller mere praktisk hjælp,” fortæller Jens Jacob Madsen.

Til sidste deler gruppen evangeliet. Her er det værten, der bestemmer programmet, og det kan for eksempel være at høre en prædiken eller tale om den tekst, der skal prædikes over den kommende søndag i Nordvestkirken, som er en af LM’s to frimenigheder i København.

Klokken 21.30 slutter de. Hvis værtsparret er med på det, kan dem, der vil, blive hængende, men ellers bryder man op.

Alle har noget, der gør ondt

Cellegruppen består af både ægtepar og enlige, og de er i forskellige jobs og livssituation. De fleste er kristne, men der er også to til tre i gruppen, som er kirkefremmede. Man uanset det, kommer de tæt på hinanden.

”Det er helt vildt godt, at vi kan dele liv med hinanden. Man bliver overrasket over, at alle faktisk har noget, som gør rigtig ondt. Til gudstjenesterne bliver det hele så poleret,” siger Jens Jacob Madsen.

Foto: Missionær Ruth Bach-Svendsen
Ruth Bach-Svendsen
”Det er mange år siden, jeg første gang mødte overvejelserne om at rejse ud,” fortæller missionær Ruth Bach-Svendsen.   ”Egentlig er det lig...
Cd-cover PastaParty 2
Pasta Party
Endnu engang har Simon Bartholdy, i samarbejde med bandet PastaParty, skrevet og oversat en række anderledes,...