Livet i lm

International bibelgruppe i Esbjerg

Ruth og Philip Bach Svendsen, pbs@dlm.dk

Vi var to danske ægtepar og tre nydanskere, da vi mødtes første gang. Stille og roligt er gruppen vokset, og vi er nu oftest omkring ti.

Sproget er engelsk, og vi oplever stor glæde og rigdom ved vores gruppeaftner. Det giver god kontakt at læse Bibelen sammen, og vore nydanske venner deltager med stor iver – uanset om de kommer fra Uganda, Congo, Iran, Indien eller et andet land.

Vi mødes i private hjem en gang om måneden - typisk midtvejs mellem arrangementerne Kulturmødet i LM Esbjerg, så der ikke går alt for lang tid mellem, at vi ses.

foto: ny- og gammeldanskere omkring sofabord diskuterer Bibelen

Vi begynder med at synge og bede sammen. Fællesskabet er meget åbent, og meget bliver drøftet og delt.

Derefter læser vi et stykke fra Bibelen og taler om det ved hjælp af et studiehæfte med spørgsmål. Alle aftner slutter på god dansk manér med kaffe og kage.

Der findes endnu en bibelgruppe i Esbjerg, hvor sproget er dansk. Vi kan sagtens se for os, at der med tiden kommer endnu flere af den slags grupper i Esbjerg.

I grupperne finder vi også på andre aktiviteter sammen, som for eksempel en søndagstur, julehygge eller noget helt andet.

Foto: Anders Philipps
Anders Philipps
Kristendom var ikke noget, de brugte tid på i Anders Philipps barndomshjem. Hans far tog dog Anders og hans søster med i legestue i præstegå...
Foto: Forsiden af bogen "Jesus var single"
Line Anthony Reckweg
Single er et værdiladet ord for de fleste, men forfatterens tilgang er mere neutral. Det er ikke en livsfase,...