Livet i lm

Frimenighed og kreds har fokus på samarbejde

Kaja Lauterbach: kl@dlm.dk

I Haderslev har de lavet en samarbejdsaftale mellem Frimenigheden og LM-kredsen.

Menighedsrådsformand Claus Rosenkrands Andersen fortæller, at det fremgår af samarbejdsaftalen, at nye aktiviteter tager deres udspring i kredsen, og at kredsen kan spørge frimenighedens medlemmer om en tjeneste i vores fælles arbejde.


Fælles arbejdslørdag for både frimenigheden og LM-kredsen i Haderslev.

”Vi har stor fokus på at have et samarbejde om så meget så muligt, dels for at vi ikke laver parallelt arbejde, og dels for at vi ikke bruger unødige ressourcer,” siger han og tilføjer, at 85 % af medlemmerne i frimenigheden også er medlemmer af kredsen.


Der kommer 60-70 personer til gudstjenesterne i Haderslev Frimenighed.

Frimenigheden, der blev stiftet i februar 2012, har til huse i LM’s missionshus i Storegade i Haderslev. Den holder gudstjenester den første og tredje søndag i måneden. Menigheden har 53 medlemmer og 28 børn, og der kommer 60-70 personer til gudstjenesterne.

Fælles om omtaler og annoncer i avisen

Et af de fælles tiltag mellem frimenigheden og LM-kredsen er et pr-udvalg, som de har nedsat for ganske nylig.

Pr-udvalget skal arbejde på at lave omtaler og annoncer i aviser og lignende.

"Det er vores håb og vores bøn, at mennesker i Haderslev også gennem dette arbejde må få et møde med Jesus,” slutter Claus Rosenkrands Andersen.

Artiklen er bearbejdet fra Nyt i Syd nr. 1, 2016 efter tilladelse.

Den ghanesiske superligaspiller Ibrahim Moro kommer i LM's frimenighed i Silkeborg
8/8/2017 | Ibrahim Moro
Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min fodboldkarriere.” Det fortæller Ibrahim Moro fra Ghana, der siden august sidste år har spillet f...
Carsten Hjorth Pedersen
I disse år skrives der et utal af bøger om opdragelse, læring, dannelse og pædagogik. Det pædagogiske landskab...