FAQ; Kirkelige handlinger

Dåb

I en frimenighed er barnedåb og navngivning ikke flettet sammen.

Barnets navn skal registreres af det offentlige ved, at forældrene henvender sig til sognepræsten/kirkekontoret eller via personregistrering.dk. Det bør finde sted inden dåben, som altså alene har kirkelig betydning.

Dåb i en frimenighed foregår ved en gudstjeneste. Ritualet, der bliver brugt, vil være et af de to ritualer, der findes i den vejledende liturgihåndbog.

Frimenigheden udsteder en dåbsattest. Dåbshandlinger bør registreres i kirkebogen, som føres af sognepræsten/på kordegnekontoret. Det anbefales, at frimenigheden sørger for dette.

Faddere
Fadderreglerne er de samme som i folkekirken. Juridisk set er der hverken rettigheder eller pligter forbundet med at være fadder:

Ved barnedåb skal der være mindst to og højst fem faddere.
Faddere påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til dåbsbarnets oplæring i kristendom, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksent.
En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb.

Et barn, der døbes i en frimenighed, bliver ikke derved medlem af folkekirken.

Konfirmation

Konfirmation finder sted ved en konfirmationsgudstjeneste, og ritualet fra LM's vejledende liturgihåndbog anvendes.

Konfirmationsundervisningen tilrettelægges forskelligt afhængigt af menighedens størrelse.

Konfirmationshandlingen bør registreres i kirkebogen, som føres af sognepræsten/på kordegnekontoret. Det anbefales, at frimenighedens ledelse sørger for dette.

Konfirmandkurser
Der afholdes i Jylland konfirmandweekender to gange om året for konfirmander fra LM's frimenigheder. De er et supplement til den lokale undervisning - og ikke et alternativ til det konfirmandkursus, som LM er medarrangør af, og som afholdes hver sommer på tre efterskoler.

Bryllup

Tilladelse til at foretage vielse skal søges hos Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen.
Reglerne kan læses her.

Vielser udføres af en af frimenighedens præster/ældste efter ritualet i LM's vejledende liturgihåndbog.

Par, der vil vies, skal dog først henvende sig på rådhuset med en såkaldt ægteskabserklæring.

Et frimenighedsmedlem har ikke retskrav på at få stillet den lokale sognekirke til rådighed ved et bryllup. (se afsnit: Frimenigheders brug af folkekirkens bygninger).

Hvem kan få vielsesret?
Præster i godkendte trossamfund og menigheder kan få bemyndigelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed.

Mindre trossamfund (mindst 150 medlemmer) og menigheder med få medlemmer (dog mindst 50) kan søge om en enkeltstående vielsesbemyndigelse.

Større trossamfund, der har mange medlemmer, og som foretager mange vielser, kan søge om stående vielsesbemyndigelser.

Godkendelse som trossamfund
Før man kan få en vielsesbemyndigelse, skal menigheden godkendes som trossamfund af Ankestyrelsen familieretsafdeling.

Sagsbehandlingen vil typisk være omkring et halvt år. Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund har udarbejdet nogle vejledende retningslinjer til, hvordan man gør.

Når man er godkendt som trossamfund, vil sagsbehandlingstiden for at søge enkeltstående vielsesbemyndigelse være højst en måned og for stående vielsesbemyndigelse højst to måneder.

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Alternativet til en egentlig bryllup er, at ægteparret selv sørger for den juridiske del af vielsen ved at indgå borgerligt ægteskab på rådhuset.

Derefter kan der afholdes en velsignelse af borgerligt indgået ægteskab i frimenigheden.

Handlingen ligner til forveksling den almindelige kirkelige vielseshandling.

Med denne ordning slipper frimenigheden for en del administration.

Begravelse

Begravelse udføres af en af frimenighedens præster/ældste efter ritualet i LM's vejledende liturgihåndbog.

Bedemanden og begravelsesmyndigheden tager sig af papirarbejdet.

Begravelse kan finde sted i folkekirkens kapel eller kirkebygning i sogne, hvor frimenigheden har en aftale med biskoppen om "fast brug".
(Se afsnit: Fast brug af folkekirkens bygninger)

Begravelse kan også foregå i et kommunalt kirkegårdskapel, hvor der ikke er behov for nogen særlige tilladelser.

Et frimenighedsmedlem har ikke retskrav på at få stillet den lokale sognekirke til rådighed ved begravelse, men praksis viser, at det normalt vil være muligt.

Tænk det igennem i god tid
En frimenighed bør tænke dette godt igennem på et tidligt tidspunkt og træffe de nødvendige aftaler, så forløbet og de praktiske handlemuligheder på forhånd er afdækket, når det bliver aktuelt.

Der er ikke pligt til at benytte sig af en bedemand, selvom det er anbefalelsesværdigt. Dog bør man være meget opmærksom på, hvad man kan og vil stå for selv. Ikke mindst af hensyn til økonomien.

Læs også:

FAQ om frimenigheder

FAQ; Frimenighed og folkekirke
OM: udmeldelse af folkekirken og dobbelt medlemsskab

FAQ; Den folkekirkelige frihedslovgivning
OM: frimenigheders brug af folkekirkens bygninger, folkekirkemedlemmers brug af frimenighedspræster og særlige forhold for præster

FAQ; Gudstjenester og præster
OM: frimenighedens gudstjenester og præster

FAQ; Kirkelige handlinger
OM: dåb, konfirmation, bryllup, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og begravelse

FAQ; Frimenighed i Luthersk Mission
OM: oprettelse af frimenighed, frimenighedsmodeller i LM, oversigt over LM-frimenigheder